Forskningen

Der findes mange tal og postulater i den seksualpolitiske debat. Det kan være svært at finde ud af, hvad som er fordomme og hvad som er videnbaseret. Og endnu mere, hvis den forskning der så bliver citeret, får sine resultater forvrænget. Seksualpolitisk Forum vil derfor gennemgå en række af de vigtigere undersøgelser på området, opsummere deres konklusioner og påpege evt. fejlfortolkninger.
Siden vil jævnligt blive opdateret.

Rights Work Initiative (Washington D.C.):”The Swedish Law to Criminalize Clients: A failed experiment in social engineering”

(USA, 2012) Amerikansk rapport om effekterne af den svenske regerings forbud mod køb af sex. Sexkøbsloven var et forsøg på social ingeniørkunst, idet lovens formål var, at færre svenske mænd skulle ønske at købe sex. Ved at formindske efterspørgslen, håbede man på at formindske antallet af kvinder som sælger sex og omfanget af trafficking til Sverige. Men undersøgelsen viser, at eksperimentet er slået fejl.

SFI: “Prostitution i Danmark – en kortlægning”

(Danmark, 2011) Den hidtil den mest grundige rapport om sexarbejde der endnu er lavet i Danmark, og med flest kvalificerede antal interviews med sexarbejdere. Trods repræsentative mangler, giver rapporten en masse nye nuancer of fakta om sexarbejderne, deres baggrund, vilkår og tilfredshed. Det fremgår især, at der er enorm forskel på de forskellige prostitutionsarenaer; de gadeprostituerede har helt anderledes vilkår og baggrund end de øvrige sexarbejdere.

Charlotte Seib: “Health, well-being and sexual violence among female sex workers: A comparative study”

(Australien, 2007) Vidtfavnende undersøgelse, der sammenligner de prostituerede kvinders arbejdsglæde og tilfredshed med arbejdere i servicefag. Det viser sig at arbejdsglæden også blandt prostituerede er afhængig af tryghed og sikkerhed på jobbet, da sexarbejdere der har oplevet overfald eller voldtægt på arbejde er utilfredse med deres arbejde. Sikkerheden for en del af sexarbejderne er blevet forøget efter at visse typer indendørs prostitution blev lovliggjort i 1992, hvorimod forholdene for de ulovlige sexarbejdere på gaden er blevet markant forværret. Konklusionen er at få inkluderet de sexarbejdere der nu er ulovlige, i lovlige og trygge rammer og dermed skadesreducere og hjælpe.

Ine Vanwesenbeeck: “Prostitutes’ Well-being and Risk”

(Holland, 1994) Stor og meget anerkendt undersøgelse, som ofte refereres til i den danske prostitutionsdebat, men ofte i en meget grov fejlfortolkning. Den viser at prostitution ikke i sig selv er skadeligt. Ca 77 % af sexarbejderne er tilfredse og har det nogenlunde som andre kvinder. Ca 23 % har det dårligere, med problemer som typisk opstod før de blev prostituerede. Undersøgelsen konkluderer, at dette kun afhjælpes ved faglige rettigheder og sociale tiltag, samt at kriminalisering eller fortsat gråzone vil være direkte skadesvirkende.

Servicestyrelsen: “Massageklinikundersøgelsen”

(Danmark, 2004) En mindre, dansk spørgeskema-undersøgelse som ofte bliver citeret, da den er en af de få danske prostitutions-undersøgelser. Desværre bliver dens data ofte fejlfortolket, og den rummer selv manipulerende konklusioner. De prostituerede er ikke generelt enlige mødre eller ramt af gæld. Kun få af dem ønsker at ophøre med arbejdet. Sexarbejderne holder generelt pauser i arbejdet, og ca 71 % af disse er tilfredse med deres arbejde. De har stor afstand og mistillid til sociale arbejdere, og behøver mere og bedre social og faglig rådgivning.

Socialstyrelsen: “Kännedom om prostitution 2007”

(Sverige, 2007) En rapport fra det statslige svenske Socialstyrelsen (2007) om effekterne af sexkøbsloven, peger på manglende viden og store problemer for sexarbejderne. Det skønnes at antallet af udenlandske prostituerede er i stigning, og det dokumenteres at prostitutionen i større grad er rykket i skjul på internettet.