“Prostitution i Danmark – en kortlægning”
Hovedforfattere: Jens Kofod & Theresa Frøkjær Dyrvig
SFI – Det Nationale Forskningscenter For Velfærd
København 8, juni 2011, 390 sider
Download Resumé
Download Rapporten
Referat af Steen Schapiro, Seksualpolitisk Forum
Forord:
Seksualpolitisk Forum hilser denne undersøgelse velkommen, da mange tidligere undersøgelser af prostitutionen har været utilstrækkelige.
Rapporten afslører og nedbryder mange myter. For første gang foreligger der nu forskning om danske sexarbejderes egen lyst, ønsker om at fortsætte, indtjening og meget mere.
Det er især bemærkelsesværdigt, at det endelig er kommet frem, at etnisk danske gadeprostituerede nu udgør en forsvindende lille del af prostitutionsbilledet – 1 % eller derunder, faktisk så få at de ikke kunne tælles.
Samtidig viser rapporten med al tydelighed, at der er enorm forskel på de forskellige prostitutionsarenaer; de gadeprostituerede har helt anderledes vilkår og baggrund end de øvrige sexarbejdere.
Selvom rapporten er den mest grundige der endnu er lavet i Danmark, og med flest kvalificerede antal interviews med sexarbejdere, er den ikke helt ”repræsentativ”. Dette skyldes nok, at det ikke har været muligt for SFI at få tilstrækkeligt med sexarbejdere i tale, hvilket kan være næsten umulig opgave i en tid med kraftig stigmatisering og halv-kriminaliserende lovgivning. Især mangler der oplysninger fra migrantprostituerede. Der er også andre kritisable aspekter ved rapportens metode, se nedenfor, pkt. 2 og 4.
Læs nedenfor om:
- Undersøgelsens hovedresultater
- Kritik af SFIs metoder
- Mediernes dækning af rapporten
- SiOs kommentarer
1. UNDERSØGELSENS HOVEDRESULTATER:
Herunder bringer vi uddrag fra rapportens resultater. Vi fokuserer især på de data, som bidrager med ny viden, som nedbryder tidligere myter, og som tilføjer kommentarer om disse.
1.a. ANTAL PROSTITUEREDE
Danske klinikprostituerede: 1.633,
På klinikkerne er der ca. lige mange danske og udenlandske kvinder.
Antallet af kvindelige escortprostituerede: 903.
I alt, inkl. gadeprostitution og mandlig prostitution (se nedenfor): ca. 3200.
MYTER: Igennem mange år har antallet af klinikprostituerede været skønnet flere gange højere, bl.a. på baggrund af usikre beregninger fra Servicestyrelsen. Flere forbudsorganisationer har uden faktuelt belæg hyppigt talt om helt op til 7.000 prostituerede og endda om en tredobling af antallet af sexarbejdere de senere år, hvilket er blevet brugt som argumentation for politiske indgreb. Denne misinformation skulle nu være korrigeret.
Forbudsfortalere har også offentligt ved flere lejligheder kritiseret sexarbejdernes interesse organisation (SiO) for kun at repræsentere under én procent af de danske sexarbejdere og have holdninger, som er unikke blandt sexarbejderne. Men de nye tal viser, at SiO med deres 183 hovedsagligt etnisk danske medlemmer faktisk repræsenterer 11 procent af de danske prostituerede trods stigma, diskrimination og manglende faglig anerkendelse eller rettigheder. Undersøgelsen viser også, at SiO’s holdninger til deres arbejde og til forbudsforslag faktisk er repræsentative for de danske sexarbejdere.
1.b. GADEPROSTITUTION
Antallet af danske gadeprostituerede er i 2010 så lavt, at SFI ikke har kunnet opgøre det. Rapporten nævner tal på mellem 12 og 15 danske kvinder.
Udenlandske kvinder har stort set overtaget hele markedet for gadeprostitution. Rapporten anslår at der findes ca. 600 udenlandske kvinder på gaden årligt
FORBEHOLD: Det er vigtigt at bemærke, at disse 600 migranter ikke befinder sig her på samme tid, hele året – nogle rejser kun hertil i nogle uger, andre opholder sig her i nogle måneder.
Resultaterne for de gadeprostituerede er desuden usikre og bygger på meget få og urepræsentative data – de kan derfor ikke tages for statistisk valide. Se afsnit 2a nedenfor.
MYTER: I mange år har man talt om et meget stort og stigende antal danske gadeprostituerede, og deres situation har oftest været brugt som hovedargumentation for politiske indgreb. Antallet har dog i årevis været faldende, og det har i 2010 vist sig, at KFUK’s Reden gennem de sidste 6 år kunstigt og fejlagtigt har mangedoblet antallet i deres indberetninger til staten og offentligheden. Se evt. mere her.
De aktuelle tal om gadeprostituerede, som skal tages med forbehold, tyder i øvrigt på at Rederne – især Reden-Kbh., der ikke tager imod migrante sexarbejdere, reelt har meget få prostituerede blandt deres brugere
1.c. MANDLIG PROSTITUTION
Antallet af mandlige prostituerede herhjemme har været svært at opgøre, men det anslås, at tallet er i omegnen af 100.
MYTER: Det har tidligere været fremme, at der skulle være lige så mange mandlige sexarbejdere som kvindelige. Den påstand har der aldrig været noget sobert grundlag for, og den er nu afsløret som helt forkert.
Myten stammer fra en stærkt kritiseret svensk undersøgelse af Jari Kousmanen, som rummer store problemer med både metode og konklusioner.
Samme undersøgelse er af forbudstilhængere bl.a. blevet brugt til at argumentere for, at antallet af sexkøbere skulle være faldet efter sexkøbsforbuddet – men forskere og andre eksperter har længe advaret imod dens stærkt usikre resultater. Læs evt. mere på denne side.
1.d. ALDER, UDDANNELSE OG STARTTIDSPUNKT
Rapporten viser, at aldersspredningen blandt undersøgelsesdeltagerne er stor. En tredjedel er over 40 år. Kun ca. 5-6 procent er mellem 18 og 20.
Der er heller ikke noget entydigt mønster i de prostitueredes uddannelsesniveau. Mange sexarbejdere har lange videregående uddannelser.
Langt de fleste starter i alderen mellem 25-40 år, mens relativt få starter yngre eller ældre.
MYTER: Der er ofte blandt forbudsivrige politikere blevet fremmanet et urigtigt, generaliserende billede af, at sexarbejdere primært er unge og uuddannede. Men realiteterne er helt anderledes. Myterne skyldes blandt andet en meget tvivlsom spørgeskemaundersøgelse fra 2004, som gennemgås og kritiseres her.
1.e. TILFREDSHED
67 procent af sexarbejderne på klinikkerne ønsker at fortsætte i prostitution på længere sigt.
55 procent af escort-arbejderne ligeså.
Kun 6 procent af de gadeprostituerede ønsker at forsætte på længere sigt.
Kun 10 procent af de sexarbejdere, der har holdt pause fra faget, gjorde det fordi de havde det dårligt med at sælge sex.
FORBEHOLD: Resultaterne for de gadeprostituerede er desuden usikre og bygger på meget få og urepræsentative data – de kan derfor ikke tages for statistisk valide. Se afsnit 2a nedenfor.
Der er ikke belæg for at fortolke ovenstående tal som at de, der overvejer at stoppe, ikke er i stand til det – mange markerer blot, at de overvejer at standse indenfor det næste år, ligesom man i andre erhverv kan planlægge at skifte arbejde i nærmeste fremtid.
MYTER: Det er i den offentlige og politiske debat generelt blevet fremført, at alle sexarbejdere ønskede at standse med deres arbejde. Disse fordomme er nu nedbrudt.
1.f. LYST OG SEKSUALITET
SFIs undersøgelse tyder på, at mindst halvdelen af sexarbejderne – bortset fra dem der arbejder på gaden – sælger sex på grund af seksuel nysgerrighed eller betragter det som en del af deres seksualitet at sælge sex. For dem der kører escort, gælder det endda for hele 2 ud af 3, at det at sælge sex er en del af deres seksualitet.
- 67 procent af kvinder der kører escort og 51 procent af kvinder der arbejder på klinik begyndte pga seksuel nysgerrighed
- 67 procent af kvinder der kører escort betragter prostitution som en del af deres seksualitet. 34 procent af dem der arbejder på klinik siger det samme.
FORBEHOLD: Ud fra de 68 procent kan man ikke udlede, at de resterende 32 procent føler lede ved deres arbejde. Man kan selvfølgelig godt arbejde med sex uden at betragte det som en del af sin egen seksualitet. Spørgsmålet er meget op til individuelle fortolkninger og syn på egen seksualitet, f.eks. har SiOs forkvinde flere gange udtalt, at hendes arbejde ikke er en del af hendes personlige seksualitet.
MYTER: Der har generelt været en tendens til at skildre sexarbejderne som “ofre”, der var “tvungne” ud i deres fag – og således de facto var “slaver”. Dette uanset hvad forskellige sexarbejdere selv stod frem og udtalte. Den slags retorik og umyndiggørende generaliseringer må nu ophøre.
Grove myter om, at sexarbejderne udelukkende startede og arbejder pga. pengenød, har bl.a. fundet vej ind i Socialdemokratiets partiprogram som begrundelse for ønsket om et sexkøbsforbud og stammer bl.a. fra den tvivlsomme spørgeskemaundersøgelse fra 2004, som gennemgås og kritiseres her.
1.g. STOFMISBRUG
Ingen af de klinikprostituerede startede for at dække et misbrug.
Omvendt har 54 % af de gadeprostituerede svaret, at de begyndte for at dække et misbrug.
Begyndte at sælge sex for at finansiere misbrug:
- Klinikprostitution: 0 %
- Kvindelig escort: 2 %
- Mandlig escort: 3 %
- Gadeprostitution: 54 %
FORBEHOLD: Der er generelt for lidt viden om migrantprostituerede i Danmark, men i følge oplysninger fra bl.a. Center Mod Menneskehandel er det ret få af disse, som har et egentligt stofmisbrug – dette problem eksisterer primært blandt danske gadeprostituerede.
Undersøgelsen har mangler på dette felt og er ikke i stand til at skelne mellem besvarelser fra etnisk danske og udenlandske sexarbejdere. Ej heller kan den skelne mellem nuværende og tidligere sexarbejdere på gaden.
Resultaterne for de gadeprostituerede er desuden usikre og bygger på meget få og urepræsentative data – de kan derfor ikke tages for statistisk valide. Se afsnit 2a nedenfor.
1.h. ANTAL VAGTER OG KUNDER
De prostituerede arbejder gennemsnitligt hver fjerde dag. Nogle oftere, nogle sjældnere. På en gennemsnitlig vagt har de ca. fire kunder.
Den seneste måned har de prostituerede gennemsnitligt haft mellem 10 og 40 kunder:
- Klinikprostitution: 40
- Escortprostitution: mellem 10 og 15
- Gadeprostitution: 29
MYTER: Der har ofte været useriøse skøn på hvor mange kunder, sexarbejdere havde på en dag eller pr. uge. Disse skøn har været mange gange højere end ovenstående resultater og er blevet brugt som skræmme-argumenter for et sexkøbsforbud.
Resultaterne for de gadeprostituerede er desuden usikre og bygger på meget få og urepræsentative data – de kan derfor ikke tages for statistisk valide. Se afsnit 2a nedenfor.
1.i. INDTÆGT
Indtægten fra salg af sex udgør den primære indtægtskilde for ca. halvdelen af de prostituerede i undersøgelsen.
For de prostituerede, hvis primære beskæftigelse er prostitution, angives indkomsten til ca. 24.000 kr. om måneden.
For den gruppe, som ikke har prostitution som sin primære indtægtskilde, er indkomsten ca. 11.000 kr. om måneden.
Af dette skal de fleste betale en række udgifter, fx husleje til klinik-ejere, til telefondamer, annoncer eller kondomer.
De fleste indendørs sexarbejdere opfatter pengene tjent på sexarbejde som et supplement, en mulighed for at kunne købe luksusvarer.
MYTER: Der er tidligere anslået, at prostitutionsbranchen har en enorm indtægt på mange milliarder. Ovenstående, sammenholdt med antallet af kunder og vagter, viser at dette end ikke tilnærmelsesvist er rigtigt.
Det er ofte fremført, at sexarbejderens enorme indtjening gør, at hun har svært ved at forlade branchen. SFIs tal viser, at indtjeningen generelt ligger nogenlunde som en ufaglært gennemsnitsløn, og at myten derfor ikke har noget på sig.
1.j. VOLD
Størstedelen af de prostituerede, gennemsnitligt 82 procent, har ikke oplevet vold i 2010.
Tilfælde af vold i 2010:
- Klinik: 3 %
- Escort: 33 % kvinder og 25 % mænd
- Gadeprostitution: 41 %
Gennemsnitligt 20 % har oplevet “grænseoverskridelser” i 2010.
Kun ca. 3 % angiver, at der betales “beskyttelsespenge” til kriminelle bander.
Forbehold: Bemærk at de 18 %, som har været udsat for vold, meget vel kan være den samme gruppe, som har været udsat for grænseoverskridelser. SFI noterer, at tallene indikerer en sammenhæng mellem de, som er udsat for grænseoverskridelse og vold, og de som oplever sig økonomisk afhængige af prostitution samt social eksklusion fra samfundet. Altså de mest udsatte.
Tallene om beskyttelsespenge kan være usikre, og ofte er det klinkejeren, der står for betalingen i modsætning til sexarbejderen selv.
Ikke mindst her kunne det være nyttigt med en kontrolgruppe eller sammenligning med andre erhverv. Personer ansat i servicefag er hyppigt udsatte for vold. Både politibetjente, plejepersonale, lærere og sygeplejersker oplever meget vold på arbejdspladsen. Knap hver tolvte ansatte kvinde har oplevet vold på arbejdspladsen i 2010, og antallet af personer, der er blevet overgrebne på arbejdspladsen, er fordoblet i løbet af de seneste fem år (Kilde: ”Arbejdsmiljø og helbred i Danmark 2010“.)
MYTER: Nogle forbudspolitikere har påstået, at overgrebsprocenten i prostitutionsbranchen er 90 % eller lignende. Tallene viser, at dette langtfra er tilfældet, og at risikoen skifter helt ved de forskellige slags prostitution. Således ligger tilfældene af vold ved den mest udbredte form, klinkprostitution, under gennemsnittet for andre erhverv.
1.k. STIGMATISERING OG OMVERDENEN
Stort set alle adspurgte mener, at stigmatiseringen på alle planer af sexarbejde er ”en meget væsentlig ulempe ved arbejdet”.
Ingen af de interviewede delte omverdenens meget negative vurdering af sexarbejde og kan ikke genkende sig selv i billedet. Hverken Tanja, der tidligere arbejdede på gaden, eller Belinda, aktiv gadepige, opfatter sig selv som ofre.
MYTER: Der har i løbet af 2000-tallet rejst sig en myte om, at alle sexarbejdere er ofre (tidligere omtaltes sexhandel ofte som “forbrydelsen uden offer”). Den er især gentaget igen og igen af KFUK-Reden og politikere, der ønsker et forbud. Men de fordomme svarer altså slet ikke til sexarbejdernes eget syn på deres arbejde. De opfatter derimod stigmatiseringen (som altså bl.a. kommer fra ovennævnte forbudsfortalere) som hovedproblemet – og mange forskere og undersøgelser peger på, at det netop er denne umyndiggørende offerstempling og stigmatisering, som er skadesvirkende for sexarbejderne.
1.l. PSYKISKE PROBLEMER
Sexarbejderne har svaret på, om de har symptomer på depression:
- Klinikprostitution: 33 pct.
- Kvindelig escort: 18 pct.
- Mandlig escort: 19 pct.
- Gadeprostitution: 75 pct.
Og om de har koncentrationsbesvær:
- Klinikprostitution: 11 %
- Kvindelig escort: 19 %
- Mandlig escort: 10 %
- Gadeprostitution: 75 %
Som det kan læses, er problemerne størst for de gadeprostituerede, hvoraf langt hoveddelen er migranter. Alle sexarbejdere på gaden har oplevet symptomer og
35% blandt de øvrige sexarbejdere har oplevet symptomer.
FORBEHOLD: Det er omkring disse oplysninger vigtigt at holde sig for øje, at besvarelserne her handler om symptomer – ikke om egentlige diagnoser.
Undersøgelsens definition af ”depression” og ”koncentrationsbesvær” er ret usikker, og det bliver resultaterne dermed også. Spørgsmålene er formuleret bredt, og der er ikke spurgt til, om symptomerne relaterer til arbejdet eller har helt andre årsager. Læs mere under pkt. 2.c. og 4.c.
Forskerne understreger, at der ingen evidens er for, hvorvidt de psykiske problemer kommer pga. salget af seksuelle ydelser. Andre undersøgelser peger på omverdenens stigmatisering og umyndiggørelse via manglende faglig anerkendelse og rettigheder som problemskabende. (f.eks. Servicestyrelsens litteraturstudie, “Prostitution på Massageklinik – risici og fastholdende faktorer”, 2010)
Resultaterne for de gadeprostituerede er meget usikre og bygger på ekstremt få og dermed urepræsentative data – de kan derfor ikke tages for statistisk valide. Se afsnit 2a nedenfor.
1.m. ØNSKER OM ET SEXKØBSFORBUD
Langt hoveddelen af sexarbejderne mener ikke, at sexkøb skal kriminaliseres.
Mellem 85 og 98 procent er imod et sexkøbsforbud.
Eneste undtagelse er de gadeprostituerede, hvor 31 procent ønsker et forbud.
FORBEHOLD: Resultaterne for de gadeprostituerede er desuden usikre og bygger på meget få og urepræsentative data – de kan derfor ikke tages for statistisk valide. Se afsnit 2a nedenfor.Der er bl.a. indikationer på, at de få informanter fra gadeområdet hovedsagligt kommer fra netværk omkring organisationen KFUK-Reden, der voldsomt argumenterer for et forbud. Se afsnit 2a nedenfor.
MYTER: Kriminaliseringstilhængere har ofte fremført, at de sexarbejdere, der har stået frem offentligt og argumenteret imod et forbud, har været en minoritet. Tallene her viser det stik modsatte.
1.n. KONSEKVENSER AF ET SEXKØBSFORBUD
Hvis købesex kriminaliseres vil sexarbejderne:
- Ikke gøre noget anderledes: 47 %
- Stoppe med at sælge sex: 11 %
- Skjule det bedre: 46 %
- Søge rådgivning om andet job: 5 %
Hvis købesex forbydes, tror sexarbejderne at det:
- Ikke vil betyde noget: 18 %
- Vil blive sværere at anmelde vold: 52 %
- Gadeprostitution vil mindskes: 16 %
- Menneskehandel vil mindskes: 7 %
MYTER: Forbudspolitikere argumenterer ofte for et sexkøbsforbud ud fra at ville “hjælpe” de prostituerede” og forårsage, at sexarbejderne ville finde sig et andet arbejde. Men tallene afslører klart, at sexarbejderne ikke har tænkt sig at standse, i stedet vil de arbejde skjult – og at et sådant forbud vurderes at være skadeligt og til fare for deres sikkerhed.
Dette underbygges af, at tilsvarende mønstre ser ud til at være sket i hhv. Sverige og Norge, efter at disse lande har indført forbud mod sexkøb – at omfanget af prostitutionen ikke er faldet, at prostitutionen i stedet er rykket i det skjulte og nu foregår under langt mere usikre og usunde vilkår. Se evt. mere på vores temasider om hhv. Sverige og Norge.
2.a. FORBEHOLD VEDR. RESULTATERNE OM GADEPROSTITUTION
SFI har fået meget få interviews/spørgeskemabesvarelser med gadeprostituerede – så få, at de selv gør opmærksom på, at resultaterne ikke er statistisk repræsentative.
For de udenlandske (migrante) gadeprostituerede findes der i alt 7 – syv – besvarelser. Man kan derfor undre sig, når man på baggrund af rapporten kan læse i medierne, hvad de udenlandske gadeprostituerede ønsker, og hvordan de har det..
SFI har altså ikke fået migranterne på gaden i tale, selvom der er 600 af dem årligt.
For de danske gadeprostitueredes vedkommende er billedet endnu mere broget. Der er modtaget ca. 23 besvarelser, og man ved ikke hvor mange af dem, som er nuværende/aktive prostituerede og hvor mange, som er tidligere.
Besvarelserne er indsamlet af en ekstern konsulent, Tiller Lorentzen, som i denne sammenhæng bestemt ikke er en uvildig person. Lorentzen er tæt knyttet til netværket omkring KFUK-Reden, herunder “Mødestedet”, og det er offentligt kendt, at hun er tilknyttet “Svanerne” (en gruppe for eks-prostituerede oprettet af Reden), og at hun i medierne har betegnet samtlige sine tidligere kunder som overgrebsmænd.
Dette kan medvirke til at forklare, hvorfor de gadeprostitueredes svar er så markant anderledes end de øvrige sexarbejderes – ikke mindst deres markante støtte til forslaget om et forbud mod køb af sex. KFUK’s Reden er en ekstremt politiseret og moraliserende organisation, som voldsomt agiterer for et sexkøbsforbud. De er før blevet fanget i at misinformere både befolkning og politikere. Derfor kan det ikke afvises, at de ekstreme forskelle, undersøgelsen afspejler mellem gadeområdet og resten af prostitutionsfeltet, til dels beror på, at dataindsamlingen har været ”udliciteret” til – netop KFUK Reden. Se evt. fakta-siden om KFUK’s Reden.
Det er kritisabelt, at det er Lorentzen og foreningen HopeNow (som også politisk aktivt går ind for et købesexforbud ved at støtte “8. Marts Initiativet”), der har stået for kontakten/indsamlingen af besvarelser på gadeområdet. Man kan sige, at SFI har hyret dele af Reden og 8. Marts Initiativet til både at udvælge gadeinformanter og indsamle gadedata. Den tilknyttede følgegruppe blev ikke orienteret om valget af disse politiserede konsulenter.
2.b. MANGEL PÅ KONTROLGRUPPE
Det er slående, at SFI ikke sammenligner med en kontrolgruppe.
Det er stærkt problematisk, at man foretager en sociologisk undersøgelse af et erhverv uden at sammenligne med en kontrolgruppe. Dermed kommer alle tal til at svæve og kan frit tolkes efter forgodtbefindende.
Denne fejl er desværre meget udbredt i undersøgelser af sexarbejde, hvilket blandt andet gennemgås i Charlotte Seibs australske rapport fra 2007 (se evt. mere her).
Eksempelvis ønsker 33 % af de adspurgte sexarbejdere at skifte erhverv – men det samme gælder for 21 % af offentligt ansatte FTF’ere, hvoraf en tredjedel fremfører, at det væsentligste problem er manglende anerkendelse af arbejdet, og 20 % at arbejdet er følelsesmæssigt hårdt. (Ref. en FTF-undersøgelse fra 2007, omtalt her.)
På samme måde havde man kunne perspektivere oplysningerne omkring f.eks. overgreb, depression, økonomisk pres, indtægt osv. Se f.eks. pkt. 1.j., hvor tilfældene af overgreb på klinikker sammenlignes med andre erhverv.
2.c. RESULTATER OM DEPRESSION
Et eksempel på værdien af en kontrolgruppe ses, når man skal vurdere den samlede andel af sexarbejdere, der i den undersøgte periode har oplevet depressive symptomer. Den angives i undersøgelsen til at være 29 % – heraf langt de fleste blandt de gadeprostituerede. Til sammenligning er der ordineret antidepressiv medicin til næsten 10 % af den voksne danske befolkning. Oven i det tal må man formode, at en del oplever depressive symptomer – men fravælger medicin.
Det som sexarbejderne har svaret på, er spørgsmålet: ”Har du indenfor det sidste halve år haft perioder af flere dages varighed oplevet håbløshed, tungsind eller lignende?”
Det er her vigtigt at bemærke, at det at have ”depressive symptomer” ikke er unormalt. F.eks. er det normalt at opleve et par dages tungsind i forbindelse med en række helt almindeligt forekommende, triste hændelser. For at have bare en mild depression klinisk set kræves, at 4 ud af 10 konkrete symptomer viser sig samtidigt. Og det vel at mærke over en periode på mindst 14 dage. I undersøgelsen har man spurgt om 3 af de 10 symptomer over en periode af ”flere dages varighed”.
Det ville være interessant at se hvor mange fra en kontrolgruppe, der ville svaret bekræftende – og dermed være faldet ind i kategorien depressive ud fra undersøgelsens kriterier.
Depressive symptomer kan ikke i sig selv diagnosticeres som depression. Så undersøgelsen konkluderer, at nogen har været depressive uden at have undersøgt, om de overholdt de kliniske kriterier for depression.
Det er i øvrigt vigtigt at pointere, at SFI ikke har påvist i hvilken grad psykiske symptomer hos den undersøgte gruppe skyldes sexarbejde og i hvilket omfang, det skyldes helt andre faktorer. Således hedder det på s. 209 i rapporten, at: ”Da denne undersøgelse ikke er en forløbsundersøgelse, har vi altså ikke mulighed for at vurdere, om prostitutionen har haft indflydelse på disse symptomers opståen.”
Se også pkt. 4.c. nedenfor.
3. MEDIERNES DÆKNING AF RAPPORTEN
Det kendetegner desværre prostitutionsdebatten, at de forskningsresultater, som nedbryder myter og fordomme, og som fortæller om færre problemer eller mindre omfang af f.eks. trafficking end før antaget, meget sjældent finder frem til mediernes overskrifter. Dette gjorde sig også gældende for SFI’s mange nye oplysninger om sexarbejdernes seksuelle lyst, generelle tilfredshed og deres holdning til politikernes syn på deres arbejde.
Da rapporten kom frem 8. juni 2010, refererede de fleste større aviser og medier undersøgelsen ved stort set kun at fokusere på de mest negative resultater, som samtidig kom fra de forskningsmæssigt mest uunderbyggede områder; trafficking og gadeprostitution.
Politiken omtaler f.eks. kun rapporten ved at fokusere på den mindste gruppe, det mest negative resultat – og den gruppe der er dårligst dækket ind forskningsmæssigt:
“Næsten alle gadeprostituerede: Vi har ikke lyst “
Berlingske tyer til samme sensationalisme og snævre fokus uden hensynstagen til, at besvarelserne er ekstremt usikre og baseret på i alt syv migranter: “Ulykkelig, udenlandsk og til salg på gaden”
JP fremhæver en enkelt udtalelse: “Du udsletter dig selv”
DR og TV2 anlagde samme fokus.
Politikere var hurtigt ude og reagere på disse overskrifter med opfordring til forbudslovgivning – uden hensynstagen til rapportens vidensmæssige forbehold på dette område.
Det fremgik altså af mediernes dækning, at der stort set kun findes udenlandske gadesexarbejdere på gaden, og at 94 % af disse (implicit de udenlandske) gerne vil standse. Men da de 94 % hovedsagligt dækker over besvarelser fra etnisk danske gadesexarbejdere, heraf en ukendt antal er ophørt med at arbejde, er det billede, der blev gengivet til politikere og befolkning, helt ukorrekt. Billedet af migranterne – er på baggrund af ca. syv spørgeskemabesvarelser – en meget problematisk ny myte.
De to medier, der gav en uddybende gennemgang af rapportens mange nuancerede nye resultater, var først og fremmest Dagbladet Information og websitet videnskab.dk.
Sexarbejdernes Interesse Organisation, SiO, har udgivet en interessant kommentar om SFI’s rapport: “NOTHING ABOUT US WITHOUT US – SIO’s kommentar til SFI-rapporten om sexarbejde, Juni 2011, 15 sider”
Den kan downloades fra SiOs hjemmeside.
Vi videregiver her fire uddrag:
4.a. SiO ER REPRÆSENTATIVE.
“Rapporten viser for det første, at sexarbejdere næsten enstemmigt vender sig mod en kriminalisering. Alle kan nu se, at SIO’s holdning ikke er noget særstandpunkt for et mindretal af sexarbejdere.
Det er heller ikke udtryk for sjældne undtagelser, når sexarbejdere i debatten udtrykker personlige glæder ved arbejdet. De fleste har et menneskeligt eller seksuelt udbytte af det. At pengene er det vigtigste for langt de fleste af os, finder vi naturligt og i tråd med det normale i andre erhverv.”
(side 1)
4.b. ØNSKER OM AT STOPPE?
“SFI har spurgt sexarbejderne, om de har overvejet at forlade erhvervet inden for det næste år. Det har 44 procent, og det er i mange medier blevet udlagt sådan, at 44 procent ønsker at stoppe som sexarbejdere.
Men en overvejelse er ikke det samme som et ønske. Mange mennesker går med overvejelser om at forlade deres erhverv, uden at de selv opfatter det som påtrængende.
Kun 10 procent af de sexarbejdere, der har holdt pause fra faget, gjorde det fordi de havde det dårligt med at sælge sex. Og selv en kriminalisering af faget vil kun få 11 procent til at stoppe.
Derimod er det i en social sammenhæng vigtigt, at man har muligheden for at forlade sit erhverv. Men f.eks. er det ifølge rapporten kun 8 procent, der som en af begrundelserne for at blive sexarbejdere angiver, at de følte sig tvunget til det på grund af penge mangel. 4 procent oplevede, at de ikke kunne få andet arbejde.”
(side 3)
4.c. PSYKISKE SYGDOMME?
“Den første indvending handler om den konklusion, at cirka halvdelen af sexarbejderne har ”psykiske symptomer”. Man nævner især depression, men også angst og koncentrationsbesvær indgår. Vi mener, at hele afsnittet er uanvendeligt og baseret på en misforståelse af definitioner af psykiske lidelser. I betragtning af, hvor nemt myter opstår, når det gælder sexarbejde, opfordrer vi SFI til at lade personer med videnskabelig indsigt i psykiske lidelser vurdere metoden, og herefter udsende en præcisering vedrørende konklusionerne.
Sexarbejderne er kun blevet spurgt, om de har oplevet symptomerne i ”flere dage” over et halvt år. Men f.eks. indgår det i definitionen på generaliseret angst, at symptomerne skal optræde over et fuldt halvt år.
Også i definitionerne af depression lægges der vægt på, at den ikke dækker over forbigående dårligt humør. Derfor er det f.eks. meningsløst, når man hævder, at 75 procent af gadesexarbejderne har ”oplevet depression” i perioden. Det ved man ganske enkelt ikke, fordi man ikke har spurgt til det.
Desuden er depression i spørgeskemaet forklaret med en parentes: ”Oplevet håbløshed, tungsind og lignende”. Det er alment menneskelige følelser, som de fleste oplever en gang imellem, og de tæller med som depression, selv om de kun har været ”flere dage”. Parentesen betyder sandsynligvis, at mange har sat kryds ved det felt, selv om de ikke på nogen rimelig måde kan siges at være deprimerede eller at have depressive symptomer.
Omvendt er angst ikke uddybet med en parentes, og man er tværtimod gået i den modsatte retning og spørger til ”svær angst” i spørgeskemaet.
I befolkningen som helhed er angst en lidt mere almindelig lidelse end depression, og vi ser ingen grund til at tro, at det skulle være anderledes blandt sexarbejdere. Men ifølge SFI er der to og en halv gang så mange sexarbejdere, der har oplevet depression, som der har oplevet angst.
Det illustrerer, hvor stor en fejlkilde der ligger i den måde, man har spurgt på. Nogle andre tal i rapporten giver en bedre mulighed for at vurdere sexarbejderes psykiske helbred. Det fremgår, at 15 procent “jævnligt” tager antidepressiv medicin. Til sammenligning var der i 2008 422.000 danskere, det vil cirka 10 procent af alle voksne, der tog antidepressiv medicin. Som spørgsmålet til sexarbejderne i SFI-undersøgelsen var formuleret, kan det også dække over forbrug i tidligere år. Selv om tallene ikke kan sammenlignes direkte, er det altså ikke givet, at sexarbejdere oftere end andre bruger antidepressiv medicin, og forskellen er under alle omstændigheder lille.
Vi afviser ikke, at det kan være sådan, at psykiske lidelser forekommer hyppigere blandt sexarbejdere i befolkningen som helhed. Hollandske undersøgelser indikerer, at sexarbejdere som helhed har et bedre psykisk helbred end normalbefolkningen, men at der for sexarbejdernes vedkommende er meget store forskelle, som bl.a. hænger sammen med den baggrund, sexarbejderne kommer ind i erhvervet med. Derfor er det et relevant emne at undersøge. SFI har blot ikke gjort det i denne omgang.
Ved en senere lejlighed vil vi opfordre til, at man tager udgangspunkt i en af de standardiserede test om psykisk helbred.
(side 8-9)
4.d. ET SOCIALT PROBLEM?
“Der er ingen saglig begrundelse for, at definere sexarbejde som et socialt problem, således som lovgivningen fra 1999 gør. I 1999 betragtede man sexarbejde som et fattigdomsproblem. Man mente at fagets udøvere blev tvunget ind i faget af økonomiske grunde. Man mente, at fagets udøvere kom fra belastede miljøer med misrøgt og misbrug, og at deres sociale problemer blev forstærket, når de begyndte at sælge sex.
I dag ved vi – bl.a. i kraft af SFIs undersøgelse og Servicestyrelsens litteraturstudie “Prostitution på massageklinik” fra 2010 – at dette billede er forkert.
Sexarbejdere udgør ikke en særligt udsat gruppe, sexarbejdere bliver ikke tvunget ind i faget, der er ikke dokumentation for, at det at sælge sex skaber eller forstærker sociale problemer for fagets udøvere. Der er ikke mere vold, mere stofbrug eller flere psykiske problemer i faget end i så mange andre fag.
Der er stofbrug iblandt en lille gruppe danske kvinder, som sælger sex på gaden. Men dette problem kan ikke begrunde særlige hensyn eller indgreb i forhold til vores erhverv, men må betragtes som alle andre sociale problemer og løses med en forbedret narkopolitik og indsats i forhold til de miljøer, som forstrer problemerne.
De danske kvinder, som sælger sex på gaden udgør i størrelsesordenen én procent af fagets udøvere, og danske sexarbejdere med behov for hjælp hos de sociale myndigheder udgør måske nogle få procent af vores fag. Dette kan ikke begrunde, at vores fag som sådan defineres som ét stort socialt problem. Vi er sikre på, at hvis vores danske kolleger henvender sig for at få hjælp, bliver de hjulpet, uanset hvordan man definerer vores fag.”
(side 14)