“Health, well-being and sexual violence among female sex workers:
A comparative study”
Af Charlotte Seib
Queensland University of Technology, Australien, juni 2007
Ph.d. afhandling
Kan downloades i pdf-format.
Dansk referat af Nina Søndergaard
Sammendrag af Charlotte Seibs undersøgelse af sexarbejderes arbejdsglæde, arbejdssikkerhed og sundhedstilstand i delstaten Queensland i Australien 2007.
- Dataindsamlingen
- Juraen
- Resultaterne
- Konklusionen
- Tilføjelse, 2009
1. Dataindsamlingen
Formålet med undersøgelsen var at afdække sexarbejdernes arbejdsglæde, arbejdssikkerhed og sundhedstilstand, sammenligne med andre kontrolgrupper og se hvilke sammenhænge der var mellem fx vold på arbejdspladsen og arbejdsglæde.
Denne undersøgelse udmærker sig ved at sammenligne med andre servicefag, som dørmænd, taxachauffører, sundhedspersonale, vagter og kioskarbejdere. Disse servicefaggrupper og sexarbejdere deler nogle risikofaktorer som fx personlig kundekontakt, hvor kunderne kan være påvirkede af forskellige rusmidler, skæve arbejdstider, at arbejde fåtallige eller alene og med en høj grad af mobilitet, s. 18-19.
I samarbejde med forskellige interesseorganisationer og sundhedsvæsenet i delstaten Queensland blev der lavet 247 meget grundige interviews, kombineret med et langt spørgeskema, af vidt forskellige sexarbejdere i Queensland. På denne måde blev der forhåbentligt korrigeret for den fejl de fleste undersøgelser af sexarbejdere lider af, nemlig at det er sexarbejderne på gaden der bliver overrepræsenterede, s. 3. Måden man fik fat på sexarbejderne var gennem de eksisterende netværk, altså er undersøgelsen ikke baseret på tilfældige stikprøver, og escortpiger og ulovlige bordelarbejdere er sandsynligvis underrepræsenterede, s. 167-68.
Men det er meget bredt rekrutteret og undersøgelsen tager højde for mange variabler og kan derfor forsvares rent videnskabeligt. Den kan siges at være nogenlunde repræsentativ, selvom sexarbejdets hemmelige natur gør det svært at sige om man har fået alle med, s. 56
2. Juraen
I delstaten Queensland har man afkriminaliseret den indendørs prostitution i 1992 og samtidig forbudt gadeprostitution. De lovlige har to muligheder:
Enten kan de arbejde på bordel (med ret strenge krav til hygiejne og sikker sex) eller som soloarbejdere i deres eget hjem. Prostitution hører under strafferetten og lovgivningen omkring det varierer derfor meget fra delstat til delstat, s. 13.
Undersøgelsen peger på at den delvise kriminalisering har medført en styrket og velreguleret del, hvor sexarbejderne trives, rapporterer om en høj grad af arbejdsglæde og sikkerhed. Og så en ureguleret og farlig del af branchen, hvor sexarbejderne er utilfredse og har meget høj risiko for at blive udsat for vold og voldtægt. Tilsvarende resultater findes fra Holland og Tyskland, der ligesom Australien har delt prostitution i en ulovlig og lovlig del.
3. Resultaterne
Trefjerdedele af sexarbejderne var australiere, de havde en gennemsnitalder på 32 og begyndte i branchen da de gennemsnitligt var 22 år gamle. Knap halvdelen var fuldtidsbeskæftigede i sexbranchen, 20 % på deltid, 10 % freelancere, 7 % studenter og 13 % var arbejdsløse, s. 83. Stort set alle havde prøvet at drikke alkohol og flere havde prøvet at tage stoffer end den australske befolkning som helhed.
Sexarbejderne viste sig at være bedre uddannede end den gennemsnitlige australske kvinde (18 % havde i 2001 en universitetsgrad), da 2 % var ph.d.er, 24 % var bachelorer og 44 % havde anden videregående uddannelse. Inden de trådte ind i sexindustrien var 13 % arbejdsløse (højere arbejdsløshedsprocent for end den gennemsnitlige australier: 7 %), de fleste arbejdede med administration, handel eller service, s. 84.
Dog var billedet markant mørkere for gadepigerne, da de generelt havde et større forbrug af stoffer, især af heroin: 76 % af gadepigerne havde taget heroin indenfor den sidste uge mod 0 % af bordelarbejderne. De var generelt flyttet hjemmefra meget tidligt, var dårligere uddannede end normalbefolkningen, havde i langt højere grad været udsat for partner- og kundevold og var mere utilfredse med deres arbejde end resten af sexarbejderne.
Desuden svarede mere end 2/3 dele af gadepigerne at deres stofforbrug var forøget efter de indtrådte i sexbranchen, mod en femtedel af de lovlige sexarbejdere, s. 88. Desværre følges stiknarkomani og ulovligt sexarbejde så tæt ad, at det er vanskeligt at afgøre om gadepigernes lave grad af arbejdsglæde skyldes arbejdsvilkårene eller stiknarkomanien alene, s. 162.
I det hele taget viser undersøgelsen to meget forskellige sider af prostitution. De fleste havde taget en aktiv beslutning om at træde ind i sexbranchen – hvilket var de tilfredse, men dem der ikke havde valgt det frivilligt var ikke glade for sexarbejdet.
82 % begrundede deres sexarbejde med økonomiske formål og havde et bestemt mål i sigte, som en bil eller et hus. 16-18 % ”flød ind i” (spørgeskemaets svarmulighed er ”I drifted into it”) sexarbejdet, var blevet overtalt til det eller skulle finansiere stoffer, s. 84.
ARBEJDSTILFREDSHED
· 17 % var meget tilfredse
· 53 % var tilfredse
· 28 % utilfredse
· 2 % meget utilfredse
I forhold til japanske sygeplejersker var tallene: 9 % meget tilfredse, 53 % tilfredse, 33 % utilfredse og 5 % meget utilfredse, s. 119.
De ulovlige sexarbejdere, først og fremmest gadepigerne, var generelt mere utilfredse end de lovlige, og utilfredsheden steg betragteligt hvis sexarbejderen havde været udsat for vold eller voldtægt i løbet af de sidste 12 måneder. Det samme gjorde sig gældende, hvis kunderne havde tilbudt ekstra penge for sex uden kondom, eller hvis familien ikke havde kendskab til sexarbejdernes erhverv, s. 124.
FYSISKE OVERFALD:
· 50 % af gadepigerne var blevet udsat for kundevold.
· 14 % af de private sexarbejdere var blevet udsat for kundevold.
· 64 % af gadepigerne var blevet udsat for partnervold.
· 2 % af bordelarbejderne var blevet udsat for kundevold.
· 18 % af de indendørs sexarbejdere var blevet udsat for partnervold.
VOLDTÆGT:
· 50 % af gadepigerne var blevet voldtaget af en kunde.
· 24 % af gadepigerne var på et tidspunkt blevet voldtaget af en partner.
· 12 % af soloarbejderne var blevet voldtaget af en kunde.
· 3 % af bordelarbejderne var blevet voldtaget af en kunde.
· 18 % af de indendørs sexarbejdere på et tidspunkt blevet voldtaget af en partner.
4. Konklusionen
Seib ser en problematik i at gadeprostitutionen ikke er forsvundet efter 1992. Især er det problematisk at gadepigerne arbejder alene, da de lovlige sexarbejdere havde så meget bedre og sikrere på faktisk alle punkter. Efter kriminaliseringen af gadeprostitution har gadepigerne nu kortere tid til at vurdere kunderne og tager sandsynligvis større chancer end før, s. 157. Gadepigerne lever også i et generelt voldeligt miljø og mange har gentagne gange været udsatte for vold og voldtægt (af kunder, familie og partnere), s. 158.
Kriminalisering af sexarbejde ser ud til at sænke graden af tillid til statslige institutioner, øge udsatheden for vold, fattigdom og anden udnyttelse, s. 21. De ulovlige sexarbejdere bliver i højere grad bliver anklagede for lovovertrædelser i forbindelse med prostitution, hvilket er en grund til at de ikke gerne anmelder overgreb til politiet, s. 108. De har heller ikke nær så god kontakt til sundhedsvæsenet som de lovlige.
Omvendt er der størst arbejdsglæde og sikkerhed på bordeller, selvom det kan påvirke graden af frihed med hensyn til arbejdstider og kundevalg for den enkelte sexarbejder, s. 21.
Seib påpeger at når sexarbejde ikke er anerkendt som et fag, så er mulighederne for at tage kurser i fx afværgelse af vold og sygdom begrænsede, s. 38.
Nogle af gadepigernes problemer begyndte inden de blev sexarbejdere og de har generelt belastede baggrunde, men de bliver endnu mere pressede af kriminaliseringen, s. 153.
Seib mener at selve samfundets fordømmelse af prostitution har været en hindring for bedre sikkerhed for sexarbejderne, p. 9. Og ved at sammenligne med de skadesreducerende tiltag for de australske stiknarkomaner, som har fået et markant bedre og længere liv siden 1980’erne, påpeger Seib at det samme godt kunne gøre sig gældende overfor sexarbejde, p. 10.
5. Tilføjelse, 2009
I kriseåret 2009 var der positive nyheder på prostitutionsfronten i Queensland. En årsberetning viser at alle de 25 registrerede bordeller i delstaten overlevede krisen, om end mange med lavere omsætning end før.
Antallet af forbrydelser forbundet med prostitution er faldet med 22 % i forhold til året før. Det bestyrker Seibs tese om at lovliggørelse og regulering af sexarbejde er vigtigt i forhold til sexarbejdernes sikkerhed.