“Prostitutes’ Well-being and Risk”
Ine Vanwesenbeeck
VU University Press, Amsterdam, 1994
208 sider
Dansk referat af Steen Schapiro, Seksualpolitisk Forum
Den hollandske forsker Ine Vanwesenbeeck skrev i 1994 værket “Prostitutes’ Well-being and Risk“. I kraft af sin sjældne grundighed er undersøgelsen betragtet som et hovedværk i europæisk prostitutionsforskning. Også i Danmark bliver det betragtet som en hovedkilde, og den er udførligt omtalt i alle større danske redegørelser om prostitution. Men resultaterne bliver ofte forvrænget groft.
Vanwesesenbeeck foretog grundige undersøgelser af 187 prostitueredes liv og velbefindende og sammenlignede med tilsvarende undersøgelser om hollandske kvinder i al almindelighed. (Dette kaldes en “kontrolgruppe” og er videnskabeligt en meget god måde at lave undersøgelser på – at man sammenligner sine observationer blandt de prostituerede med de øvrige mennesker.) Som f.eks. at 77 procent af de prostituerede var ganske tilfredse og velfungerende.
Kortfattet viser Ine Vanwesenbeecks undersøgelse, at prostitution ikke i sig selv er skadeligt – men at det ser ud til at være det i sammenhæng med sociale problemer. Læs nedenfor om:
- Undersøgelsens hovedresultater
- Undersøgelsens konklusioner
- Danske fortolkninger og misbrug
- Dokumentation
- Kilder og links
- Originaltekst som er oversat i analysen
1. Undersøgelsens hovedresultater:
METODEN
Ine Vanwesenbeeck starter med at gennemgå en længere række af studier på området, og der en klar tendens i dem: Der, hvor man undersøger prostituerede under ordnede forhold, finder man, at stort set alle har det godt. Hvor man derimod undersøger prostituerede, der arbejder på må og få under dårlige forhold – typisk på gaden – finder man, at de fleste har det dårligt.
Desværre er mange undersøgelser fra især USA og Canada kun lavet blandt gadeprostituerede, og de giver derfor et forvrænget billede (side 160). Hun efterlyser flere nøgterne studier i andre lande om, hvordan sexarbejdere rent faktisk har det – det findes stort set ikke. (side 39).
Metoden, hvormed sexarbejderne er blevet interviewet, er godt og sobert beskrevet. Hun har indsamlet data fra både nuværende og tidligere prostituerede, fra kvindelige og mandlige, hollandske og migrante (fra udlandet), sexarbejdere som arbejder hjemmefra eller fra gaden, klubber, bordeller, vinduer eller escortvirksomhed.
FRIVILLIGHED OG TVANG
Hun er meget bekymret omkring trafficking og tvang, men hun finder, at der heldigvis kun er få prostituerede som egentligt fysisk er “tvunget” ind i deres arbejde – langt de fleste vælger det for pengenes skyld. Ligeledes er befolkningens indtryk af antallet af narkomisbrugere blandt sexarbejdere generelt overdrevet (side 31).
Hun analyserer også, at der i andre lande ofte er et billede af, at Holland er et “mekka for prostituerede”, og at dette ikke er rigtigt. Forholdene er dårlige for de Hollandske sexarbejderne, der er stigma og manglende rettigheder (side 4).
PROBLEMER
Nogle af sexarbejderne fortalte om forskellige stærke problemer. Fysisk slid, psykologisk stress, og nogle havde før de blev prostitueret været udsat for vold eller misbrugt under deres opvækst. Nogle af disse sexarbejdere fortalte dog også om, at de havde brudt med voldelige mænd, lært at anerkende deres problemer og håndtere deres baggrund. Andre håndterede problemerne dårligt, f.eks. ved at drikke eller tage stoffer, hvilket kunne bevirke at de ikke længere kunne arbejde på klinikker. Kvinder på gaden havde større tendens til at blive udsat for vold eller have en baggrund som misbrugt, end kvinder på bordeller.
Nogle laver såkaldte “coping-strategier” for at håndtere arbejdet og evt. problemer. Vanwesenbeeck analyserer, at en del af arbejdet med sex medfører, at man påtager sig en rolle, og derved fjerner sig fra sig selv og fortrænger problemer. Det er især kvinder med problemfyldt baggrund, som fortæller om disse fortrængninger. En grund til at man må gøre dette, kan være omverdenens stigmatisering eller dårlige arbejdsvilkår. I en vis grad er coping ganske normalt for mennesker – men for nogle af sexarbejderne er det problematisk, især for den gruppe som i forvejen har sociale eller psykologiske problemer.
SIKKERHED
78% af sexarbejderne brugte altid sikker sex, mens 11% indimellem fravalgte det, blandt andet for nærhed eller egen nydelses skyld. De sidste 11 % af kvinderne udviste stærk risiko-adfærd i forbindelse med sikker sex. De fleste af disse var stofafhængige, udlændinge, deprimerede, kede af deres arbejde og havde traumer fra barndommen. Mange af disse vidste alt for lidt om AIDS og sikker sex.
TILFREDSHED
Overordnet er 77 procent ganske tilfredse. De sexarbejdere, som er født hollandske, ikke har problemfyldte baggrunde eller forhold, og ikke er i akut pengemangel, har det som hovedregel godt. De bruger ikke stoffer, de fortrænger eller “coper” ikke, de tager ikke risici og de er tilfredse med deres arbejde. Det er, som det kan ses i det følgende, hovedgruppen.
· 23 procent havde det rigtig slemt. For dem kunne prostitutionen være en ond cirkel. Det drejede sig typisk om narkomaner og andre stærkt socialt belastede kvinder. Seksuel udnyttelse i barndommen og en presset økonomisk situation kendetegnede ofte deres baggrund, og de måtte hyppigt arbejde under dårlige vilkår på gaden.
· 50 procent udgjorde en forskelligartet mellemgruppe, hvoraf alle sørgede for at bruge prævention, og hvoraf de fleste var professionelle og “businesslike” ligesom kvinderne i den sidste gruppe. Mellemgruppen havde et udmærket velbefindende, der gennemsnitligt var nogenlunde ligesom andre kvinders, måske en smule dårligere, men intet markant.
· 27 procent havde det ligeså godt som eller bedre end den typiske kvinde. Det var dem, som fandt en stærk identitet og frigørelse i prostitution. De følte sig som og handlede som professionelle. I denne gruppe var helbred og velbefindende væsentligt bedre end hos den gennemsnitlige ikke-prostituerede.
2. Undersøgelsens konklusioner
Vanwesenbeeck finder at sexarbejde i sig selv ikke er skadeligt – men at især de, som har en problemfyldt baggrund, vil have det dårligt med arbejdet. De, som tager stoffer, har været udsat for overgreb, behøver penge, har det dårligt fysisk og er kede af deres arbejde – er ofte de samme personer (gruppen på 23%).
Hun understreger, at sexarbejdere er vidt forskellige og ikke kan generaliseres om (side 156). Sådanne generaliseringer må især politikere ikke falde for, da de forskellige grupper behøver forskellig slags tiltag.
Hun understreger i undersøgelsen, at der ikke er nogen grund til at møde de 77 procent velfungerende og tilfredse sexarbejdere med en antagelse om, at de er ofre eller lidende.
Hun finder, at en kriminalisering på området ikke vil forbedre arbejdernes vilkår eller eliminere prostitution, men vil gøre arbejdernes liv dårligere og farligere. De som har det dårligt, vil kun få det dårligere af yderligere repression og forbud. De behøver social rådgivning, netværk, sikkerhedsnet og støtte – også økonomisk (side 158).
Især mener hun at regeringen bør støtte selv-organiserede grupper af sexarbejdere (som SiO herhjemme) (side 159). Der bør være græsrodsorganisationer som støtter arbejderne, bedre offentlige og faglige rettigheder, mm.
Hun finder det afgørende, at fordomme og stigma reduceres. Denne afstigmatisering vil afhjælpe mange af problemerne, herunder “coping”, da man kan lære andre måder at håndtere arbejdet på. Dette kan f.eks. opnås ved at være i kontakt med andre sexarbejdere gennem sociale netværk. Der bør laves kampagner, også henvendt mod befolkning og kunder, som understreger prostitueredes rettigheder og værdighed (side 159).
Hun argumenterer skarpt for, at man skal legalisere eller afkriminalisere området, så sexarbejderne kan få det bedre. At forsinke dette, er potentielt at skade sexarbejderne – og den skade er politikernes ansvar!
“Siden prostitution er et forskelligartet fænomen er der brug for differentierede taktikker og indgreb.
Der er ingen grund til at gøre de kvinder vi her kalder professionelle, til skydeskiver på baggrund af deres formodede offergørelse og lidelse. Hvad disse kvinder behøver, er indgreb begrænset til tiltag der forbedrer deres stilling som arbejdere, hvilket vil øge deres sikkerhed og kontrol over prostitutionsorganisationen.
Blank afvisning overfor at blande sig i arbejdsforholdene med begrundelsen, at prostitution er moralsk forkasteligt, er at undsige sin regeringsmæssige ansvarlighed. Legalisering, eller afkriminaliseringen af prostitution, er nødvendigt for at forbedre de prostitueredes vilkår.” (side 157)
(oversættelse: Nina Søndergaard – orginalteksten findes nedenfor.)
3. Danske fortolkninger og misbrug
Desværre er Vanwesenbeecks resultater blevet groft fordrejet i Danmark. Både Servicestyrelsen og København Kommunes Socialforvaltning har refereret hendes værk på en helt forvrænget, manipulerende og negativ måde. Her fremstår det som om, at 75% af sexarbejderne har det meget, meget dårligt, og at der findes en lille minoritets-gruppe af velfungerende. Dette er så efterfølgende blevet gengivet af politikere og medier, ikke mindst DR i den meget kritiserede udsendelse “Ærligt Talt”, marts 2008.
I næste afsnit gengives først Vanwesenbeecks engelske originaltekst og dernæst referatet fra undersøgelsen i Nell Rasmussens bog ”Prostitution i Danmark” fra 2007, som er udgivet af KompetenceCenter Prostitution 2007. Her er nogle af forskellene:
* I beskrivelsen af mellemgruppen på 50 % nævner Servicestyrelsen, at kvinderne her har det dårligere end ikke-prostituerede kvinder. Men man udelader ordene ”only sligthly” (ubetydeligt, marginalt). Vanwesenbeeck har ønsket at pointere, at forskellen er ubetydelig. Dette stryger Servicestyrelsen. Hvad de skriver er teknisk set ikke forkert, men det er manipulation, fordi det afgørende ændrer forståelsen i forhold til kildematerialet.
* Denne manipulation får konkret betydning, når Servicestyrelsen tillægger ”mange” af kvinderne i mellemgruppen en række symptomer. Disse er der ikke dokumentation for, og hænger ikke sammen med Vanwesenbeecks resultater. Hun var jo netop omhyggelig med at betone, at mellemgruppe-kvindernes fysiske og psykiske helbred i praksis var på niveau med ikke-prostituteredes.
* Et af de symptomer, som Servicestyrelsen påfører både mellemgruppen og den dårligst stillede gruppe, er “beskadiget seksualitet”. Men såkaldt beskadiget seksualitet er slet ikke nævnt i Vanwesenbeecks tekst, og det indgår heller ikke andetsteds i hendes undersøgelse.
* Det er også ren digtning, når Servicestyrelsen skriver, at kvinderne i den stærkeste gruppe ”kender og anerkender skadevirkningerne af prostitution”. Her tillægger man en række respondenter i en videnskabelig undersøgelse nogle holdninger, som man simpelthen ikke aner, om de har. Dét er manipulerende.
I Servicestyrelsens bog er Vanwesenbeecks tre grupper illustreret med citater fra i alt to danske prostituerede, og langt hen ad vejen er det disse to prostitueredes udsagn, man har konkluderet ud fra. Disse to prostituerede er på ingen måde repræsentative.
Den ene er “Anja” fra 3-mands-gruppen “Team Gimel”. Hun repræsenterer ikke sexarbejderne generelt, og gengiver offentligt nogle markante holdninger og fordomme om sexarbejde, som der ikke er mange af hendes kolleger der bakker op om.
Den anden er ”Nikki” – det vil sige Odile Poulsen. Hun er åbenlyst et ekstremt tilfælde, som i medierne igen og igen taler imod prostitution, med stærke fordomme, grove generaliseringer og ud fra en ekstrem baggrund, hvor hun inden sin debut i prostitution havde flere selvmordsforsøg og indlæggelser på psykiatriske afdelinger bag sig og blev misbrugt som barn.
Herunder følger de tre uddrag fra henholdsvis Ine Vanwesenbeecks ”Prostitutes’ Well-being and Risk’ og Nell Rasmussens bog ”Prostitution i Danmark”.
a. Ine Vanwesenbeeck skrev:
“Et tosidet svar er på sin plads når det gælder spørgsmålet om hvordan de prostituerede har det, fysisk og psykisk. Som gruppe forekommer de at klare sig mindre godt end kontrolgruppen med de andre kvinder. Prostituerede er gennemsnitligt mere plagede af somatiske sygdomme og psykosociale problemer. Men på trods af deres mange klager og problemer, er der store forskelle mellem dem. Når det kommer til trivsel eksisterer ‘den’ prostituerede ikke.
Ud fra vores analyse ser det ud til at mere end en fjerdedel af kvinderne har det rigtig godt, det vil sige faktisk bedre end den gennemsnitlig ikke-prostituerede. Denne gruppe nyder langt hen ad vejen deres arbejde i prostitution. De føler sig og handler som professionelle. Sammen med andre, er der kvinder der tager selektive risici tilstede i denne gruppe. De meget få gange de ikke anvender kondom på deres arbejde, hvis de overhovedet undlader dette, gør de det frivilligt og til tiders for deres egen fornøjelse.
Hen ved en anden fjerdedel af kvinderne lider meget. Deres lidelser var endnu større end den gennemsnitlige kontrolgruppe af svært traumatiserede ikke-prostituerede kvinder. Disse kvinder har alle meget negative følelser overfor deres arbejde. De overlever blot og ser det næppe som et behageligt erhverv. En del af dem løber store risici ved at jævnligt, uden udvælgelse og uvilligt, undlade at anvende kondom i samleje med kunder.
Imellem disse to yderpunkter er der en blandet mellemgruppe (halvdelen af kvinderne i undersøgelsen) med en gennemsnitlig trivsel, der kun er lidt lavere end de gennemsnitlige ikke-prostituerede, når det drejer sig om somatiske sygdomme og psykosociale problemer. De har for det meste en professionel og forretningsorienteret holdning overfor deres arbejde. Alle formår konsekvent at bruge kondom med kunder.
Når det drejer sig om trivsel, arbejdsglæde og håndtering af risiko er der mindst tre vidt forskellige grupper af prostituerede i Nederlandene. Vores analyser har identificeret fem ‘kritiske punkter’ der i høj grad er bestemmende for en prostituerets trivsel. De er: Oplevelser i barndommen, økonomisk situation, arbejdsforhold, overlevelsesstrategier og samspil med kunder.”
(oversættelse: Nina Søndergaard – orginalteksten findes nedenfor.)
b. Servicestyrelsen skrev:
“Kvinder i prostitution lever meget forskellige liv og deres erfaringer med prostitution er meget forskellige. Det viser en stor, anerkendt, hollandsk undersøgelse om prostituerede og prostitutionens følgevirkninger. Vanwesenbeecks undersøgelse søger at forklare hvorfor nogle kvinder tilsyneladende har et forholdsvis godt liv i prostitution, mens andre får svære skader af prostitutionen. Skønt Vanwesenbeecks undersøgelse ikke er blevet afprøvet i Danmark, er der belæg for at antage at den afspejler generelle tendenser. Informationer i flere danske undersøgelser og fra opsøgende, socialt arbejde i prostitutionsmiljøer herhjemme svarer til de hollandske resultater.
Vanwesenbeecks undersøgelse viser at:
* Cirka en fjerdedel af kvinderne klarede sig forholdsvis godt. Deres helbred var bedre end hos en kontrolgruppe af kvinder uden prostitutionserfaringer. Kvinderne i denne gruppe trives med at sælge sex og ”feel and act like professionals”.
* En anden fjerdedel af kvinderne led af svære følger og var stærkt negative over for at sælge seksuelle ydelser. Det kom til udtryk gennem en dårlig fysisk og psykisk tilstand. De tog mange chancer og løb store risici i prostitutionen, f.eks. krævede de ikke konsekvent brug af kondom.
* Endelig udgjorde en sammensat mellemgruppe halvdelen af kvinderne. De havde meget forskellige oplevelser i prostitutionen. Trods store forskelle blandt kvinderne, var den samlede gruppes helbredsmæssige tilstand dog dårligere end en kontrolgruppes.
Kvinderne i den første gruppe af prostituerede ser ikke sig selv som ofre. ”Vi er en gruppe prostituerede kvinder der trives fint ved at arbejde. Vi trives med vores arbejde ligesom gennemsnitsdanskeren på godt og ondt trives med sit arbejde. Som prostitueret leverer jeg en serviceydelse. Jeg bruger min krop, og det har jeg har det fint med” (Citat af “Anja”, red.). Disse kvinder kender og anerkender risici og skadevirkninger af prostitution, men ønsker at blive anerkendt som kvinder med dømmekraft og se deres selvbestemmelsesret og rettigheder som prostituerede respekteret, uanset deres baggrund for at være i prostitution og andres moralske syn på prostitution.
Mange prostituerede i de to sidstnævnte grupper lever med lavt selvværd, angst og depression, beskadiget seksualitet og andre psykiske gener. Disse tilstande kan være følger af prostitutionen, men kan også være opstået før starten i prostitution. Derfor er det vanskeligt at adskille symptomer der er følger af prostitution fra eventuelle traumer eller andre psykiske skader fra barndommen der eventuelt er blevet forværret under prostitutionen. Livet i prostitution indebærer i sig selv udsathed.
Nikki var i prostitution i 2 år. Hun fortæller:
”Fælles for de piger jeg har mødt i branchen – mig selv inklusive – var at vi alle havde en uendelig mangel på selvværd. Uanset vores facader – og med tiden voldsomme lede ved mændene – fik vi også megen bekræftelse. Vi blev overdænget med komplimenter, og et eller andet sted voksede vi ved at være fysisk attraktive og være lige præcis dét på lagnet som de fleste mænd drømmer om. Men igen: Det er en kortvarig og dyrt købt selvværdsfølelse. Leden vokser gradvis og viser sig tydeligere og tydeligere. Man fastholder sig selv i en illusion om at man kun var god nok som luder når man ikke kunne relatere til mænd i sit privatliv længere. Det var en nedadgående spiral”.”
—
Som det kan læses, er det ikke tilnærmelsesvist en fair gennemgang af Vanwesenbeecks forskning, og hendes resultater bliver fordrejet i en negativ retning. Samme fordrejning blev givet i en rapport fra Københavns Kommunes Socialforvaltning, 2007, og i diverse medier.
- Servicestyrelsens ”Prostitution i Danmark” 2007 af Nell Rasmussen kan downloades her.
- København Kommunes socialforvaltnings rapport kan downloades her.
- En blog af “Thehumanstain” har i flere indlæg gennemgået forskningen, og en del af denne artikel bygger på hans analyser; her, her og her.
- En amerikansk feministisk forskers anmeldelse af bogen kan læses her.
- Seksualpolitisk Forum gennemgår i “Myter og fakta” en række fordomme og misinformationer om prostituerede her.
6. Originaltekst som er oversat i analysen:
“Since prostitution is a differentiated phenomenon, differentiated policies and interventions are called for.
There is no need to target the women whom we here call professionals on the basis of their presumed victimization and suffering. What these women need is intervention restricted to measures improving their position as workers which increase their safety and control over the organization of prostitution.
Blunt refusal to interfere in the area of working relations with the argument that prostitution is morally rejectable is evading govemmental responsibility. Legalization, or the decriminalization of prostitution is indispensable to improve prostitutes’ positions.”
“A twofold answer is in order to the question of how prostitutes are doing, physically and emotionally. As a group they appear to fare less well than a control group of other women. On average, prostitutes are troubled by more somatic complaints and psychosocial problems. However, despite their many complaints and problems, there are large differences among them. When it comes to well-being, ’the’ prostitute does not exist.
On the basis of our analysis it seems that over a quarter of the women investigated are doing quite well, that is, even better than the average non-prostitute. This group mostly enjoys their work in prostitution. They feel and act like professionals. Among others, the women identified as selective risk takers are present in this group. The very few times that they abstain from using af condom at work if they do at all, they do so voluntarily and sometimes for their own pleasure.
Approximately another quarter of the women suffer very much. Their suffering was even greater than the average of the control group of heavily traumatized non-prostitute women. These women all have very negative feelings about their work. They are merely surviving and hardly see it as an enjoyable profession. Some of them run high risks by frequently, non-selectively and unwillingly abstaining from a condom in intercourse with clients.
Between those two extremes, a heterogeneous middle group (half of the woman studied) fares, on average, only slightly less well than the average non-prostitute in terms of somatic complaints and phychosocial problems. They mostly have a businesslike, professional attitude towards their work. All manage to use condoms consistently with clients.
Where well-being, job satisfaction, and risk management are concerned, at least three totally different groups of prostitutes work in prostitution in The Netherlands. Our analyses have led to the identification of five ’critical moments’ that determine to a lage extent how well a woman fares in prostitution. They are: Childhood experiences, economic situation, working conditions, survival strategies, and interaction with clients.”