Seksualpolitisk Forum har i dag sendt en række anbefalinger til den nye socialminister

Seksualpolitisk Forum har i dag sendt en række anbefalinger til den nye socialminister, Monica Rubin (M), sammen med The Red Van, Stenbroens Jurister, Gadejuristen, AmiAmi og KFUKs sociale arbejde

Det er en udløber af den arbejdsgruppe, som sidste efterår blev nedsat af regeringen for at forbedre levevilkår for sexsælgere. Gruppen fik lavet rigtigt godt arbejde og indsamlet viden – men det lå ikke i arbejdsgruppens kommisorium at vi skulle komme med anbefalinger. Nu gør denne kreds det så på egen hånd

Seksualpolitisk Forum mener at det er fair at sige, at arbejdsgruppen blev “syltet” politisk – den blev nedsat sent i regeringsperioden og ministeriet offentliggjorde rapporten meget, meget stille midt i snestorm og vinterferie. Næsten det samme skete med den forrige VLAK-regerings arbejdsgruppe; nedsat sent, så kom der valg, arbejdet aflyst.

Det er et helt enormt svigt af de udsatte og marginaliserede. Sexsælgerne fastholdes i manglende rettigheder og uklar og derfor skadelig lovgivning.

Læs 10 anbefalinger til forbedring af levevilkår for personer, der sælger sex (PDF)