Køb og salg af sex er et vigtigt emne som bør debatteres nuanceret og respektfuldt. Især når det foregår blandt unge.
Men Servicestyrelsens og velfærdsministeriets nye kampagne, er aldeles unuanceret og respektløs. Den nedgør og udstøder den sexarbejdere og deres kunder yderligere ved at fortælle fordomme og usandheder om dem, og gør derved mere skade end gavn.
Det propagandistiske undervisningsmateriale er produceret af et reklamebureau, af Servicestyrelsen under ledelse af fuldmægtig Jakob Tjalve. Det byder på ensidigt negative fortællinger om sexarbejdere og deres vilkår, og håner og ydmyger både sælgere og kunder.
Kampagnen byder blandt andet på direkte forkerte oplysninger om sexarbejde, fordomme uden understøttelse, nedgørelse fra kendiser’er og på små film hvis afslutning tegner et vanvittigt negativt og urepræsentativt billede af sexarbejde. Dette dokumenteres nedenfor.
Kampagnen er ganske enkelt propaganda af en type, som vort oplyste demokrati ikke kan være tjent med.
Hvem betaler prisen?
Hvem betaler prisen for denne kampagne? I første omgang er det skatteyderne som må undre sig over, at de offentlige myndigheder vil bruge 2 millioner kroner, på at brændemærke sexarbejderne på denne måde.
Men ser man nærmere efter, er det både sexarbejderne og kunderne som betaler prisen. De bliver nedgjort, løjet om, kaldt “klamme”, “tabere” og “hensynsløse”.
Er det på denne måde. at vi skal oplyse de unge og støtte de udsatte? Denne form for ukvalificeret nedgørelse, umyndiggørelse og forløjet offer-brændemærkning skaber skadevirkninger hos sexarbejderne! Stigmatisering er skadeligt, og statsstøttede institutioner som KFUK-Reden og nu Servicestyrelsen, er de hovedansvarlige.
Lyt til sexarbejderne
Debat om de svære etiske dilemmaer er vigtigt, og det er nuancerede oplysninger også. Velfærdsministeriets kampagne byder ikke på nogen af delene. Der er ingen udtalelser eller inddragelse fra tilfredse sexarbejdere, og ingen udtalelser fra de mange sexarbejdere som er tilfredse med deres erhverv, omend de ønsker flere rettigheder, bedre arbejdsvilkår og en bremsning af stigmatiseringen.
Hvis man er nysgerrig på at høre ordene fra sexarbejderne selv, kan man besøge hjemmesiden www.sexarbejde.dk hvor en lang række nuværende sexarbejdere ucensureret giver deres egne meninger til kende.
Seksualpolitisk Forum giver også konkrete forslag til forbedring af sexarbejdernes situation. Herunder bedre arbejdsforhold, faglige rettigheder, bedre rådgivningstilbud, både for sexarbejdere og kunder.
Det kræver dog først og fremmest, at offentlige institutioner som Servicestyrelsen og Velfærdsministeriet vil lytte til og samarbejde respektfuldt med sexarbejderne om forbedringerne. Som det er nu, har de statsstøttede rådgivningscentre en klar politik om at ville modarbejde prostitution – og på den måde når man ikke sexarbejderne, men gør blot deres situation værre.
Servicestyrelsen og velfærdsministerens propagandistiske skræmmekampagne bør omgående trækkes tilbage og forbedres. Sexarbejdernes InteresseOrganisation (SiO) har tidligere i dag tilbudt dialog og samarbejde om dette.
Se mere på
www.sexarbejde.dk
www.seksualpolitik.dk/myter.html
Med venlig hilsen,
Seksualpolitisk Forum
– et ukommercielt debatnetværk bestående af bl.a. psykologer, antropologer, sociologer og forfattere.
—– Dokumentation —–
Nedenfor er en række citater fra kampagnens hjemmeside, magasin og videoer, med kommentarer tilknyttet.
På hjemmesiden står der bl.a.:
1.
”Er du med på at prostituerede får samme traumer som torturofre og soldater, der har været i krig? Prisen for at være prostitueret er ofte angstanfald, depression, søvnbesvær og stress. Lidelser, som man også finder hos torturofre og soldater i krig. Psykologer kalder det posttraumatisk stresssyndrom.”
SVAR: Det er direkte usandt. Sexarbejde kan i sig selv ikke give PTSD. Der er ingen pålidelige undersøgelser, der påviser, at prostitution i sig selv er en større kilde til PTSD end så mange andre fag.
KFUK-Reden og forbudsivrige debattører henviser ofte til en bestemt (og meget kritiseret) international undersøgelse, men undlader at tage højde for, at denne stammer fra gadeprostituerede i lande som Sydafrika, Thailand, Tyrkiet, USA og Zambia. En stor del af de adspurgte er hjemløse, narkomaner eller alkoholmisbrugere, som har mange andre problemer at slås med end prostitution. I flere af de lande, hvor undersøgelsen blev foretaget, er prostitution i øvrigt kriminaliseret!
På samme måde er sexarbejdere nu blevet mere stressede efter forbudet i Sverige, og stigmatisering og kriminalisering kan således være medvirkende til at skabe stresslidelser.
Den bedste måde at undgå stress og PTSD på, er således at skabe et bedre og sikrere arbejdsmiljø, samt at sikre at arbejdet og arbejderne respekteres personligt.
2.
”Er du med på at næsten alle prostituerede drømmer om at stoppe? Prostituerede er sjældent glade for deres arbejde. Næsten alle ville helst holde op, men de færreste ved, hvordan man bryder den onde cirkel.”
SVAR: Det er en fordom, som VFC ikke har dokumentation for.
3.
”Er du med på at antallet af prostituerede vokser med efterspørgslen?
SVAR: Det er en fordom, som VFC ikke har dokumentation for.
—
“Fra De kolde facts;
4.
“En undersøgelse viser, at hver tredje kvinde på en massageklinik overvejer at stoppe. Ca. hver anden forestiller sig at være ude af prostitutionen i løbet af fem år, men det er svært. Mange af dem, der stopper, vender tilbage på grund af pengene.”
SVAR: Det er en udokumenteret fordom. Det er rigtigt at ca. 33 procent af en mindre gruppe af klinikprostituerede har oplyst til en medarbejder fra Servicestyrelsen at hver tredje kvinde overvejer at droppe prostitutionen.
Men den pågældende undersøgelse er ifølge forfatter Nell Rasmussen på Servicestyrelsen ikke repræsentativ. Man kan også diskutere dens metode og nøjagtighed, da det er en spørgeskemaundersøgelse og kun dækker klinikprostituerede, som har ønsket at være i kontakt med Servicestyrelsens personale.
5.
“Der kan både være fysiske og psykiske konsekvenser ved at sælge sex.
Eksempler på fysiske konsekvenser er: gener i underlivet, slidgigt i ryg og albuer og større udsathed over for almindelige sygdomme på grund af nærkontakt med kunderne. Derudover har mange prostituerede en livstruende hverdag med en høj grad af voldsrisiko. Eksempler på psykiske konsekvenser er: angst, manglende sexlyst, forstyrrede private forhold til mænd, problemer med at få en kæreste, lavt selvværd, selvmord og isolation.”
SVAR: Her præsenteres alle mulige skrækindjagende fordomme som grove generaliseringer uden nuanceringer eller dokumentation. Det meste baseres på personlige fortolkninger fra enkelte medarbejdere hos Servicestyrelsen.
Det er f.eks. rigtigt, at en meget lille undersøgelse blandt 9 sexarbejdere fra 1988 viste at to sexarbejdere med store sociale problemer, før de begyndte som sexarbejdere havde overvejet selvmord. Det har intet med erhvervet at gøre, og kan ikke retfærdiggøre en sådan generalisering.
Det er også rigtigt, at nogle sexarbejdere kan have sociale og fysiske problemer. Men det angiver ikke hvor udbredte disse problemer er eller at det er prostitutionen som har skabt problemerne.
Tværtimod viser store, videnskabelige undersøgelser at 75% af de kvindelige prostituerede har det bedre eller nogenlunde lige så godt som alle mulige andre kvinder.
6.
“Ofte har de sociale problemer, som gør dem ekstra sårbare over for seksuelle grænseoverskridelser, betalte eller ej. De typiske problemer er omsorgssvigt, vold, stofmisbrug, seksuelle krænkelser og ustabile familieforhold.”
SVAR: Der er intet faktuelt belæg for denne ekstremt stigmatiserende fordom. Servicestyrelsen skriver selv i sin store rapport fra 2007: “I modsætning til hvad man kan forledes til at tro ud fra enkeltpersoners beretninger og fra medierne, har ikke alle i prostitution været udsat for seksuelle overgreb og omsorgssvigt som børn. Der findes i øvrigt ikke én dansk undersøgelse der systematisk belyser prostitueredes individuelle opvækstvilkår og baggrund.”
— Fra magasinet “Prostitution – er du med på det hele ?”
I kategorien “Kan det passe at ...” finder man bl.a. følgende postulater præsenteret som fakta:
7.
“De fleste prostituerede har haft en hård barndom med vold, seksuelle overgreb eller andre omsorgssvigt”
SVAR: Der er intet faktuelt belæg for denne ekstremt stigmatiserende fordom. Servicestyrelsen skriver selv i sin store rapport fra 2007: “I modsætning til hvad man kan forledes til at tro ud fra enkeltpersoners beretninger og fra medierne, har ikke alle i prostitution været udsat for seksuelle overgreb og omsorgssvigt som børn. Der findes i øvrigt ikke én dansk undersøgelse der systematisk belyser prostitueredes individuelle opvækstvilkår og baggrund.”
8.
“Det er som regel mangel på penge, der får kvinder til at prostituere sig”
SVAR: 81 procent af en mindre gruppe af klinikprostituerede har i en spørgeskema-undersøgelse angivet, at pengemangel har været en af flere årsager til at gå ind i arbejdet. Men det er vel primær årsag til, at man går ind i stort set alle slags arbejde.
Tallet er af propagandister blevet fortolket som om, at sexarbejderne har været “tvunget” ind i arbejdet af “fattigdom” – men det er der slet ikke belæg for at påstå. Det som man kan læse ud af undersøgelsen er, at visse sexarbejdere blandt andre grunde, også har valgt deres arbejde for at tjene penge.
Igen er den pågældende undersøgelse ifølge Nell Rasmussen, Servicestyrelsen, ikke repræsentativ. Man kan også diskutere dens metode og nøjagtighed, da det er en spørgeskemaundersøgelse og kun dækker klinikprostituerede.
—
I det følgende gengives en række typiske nedgørende og stigmatiserende udtalelser, som kampagnen finder det rigtigt at videregive.
KomikerenFelix Smith skriver i sit ekstremt fordomsfulde forord:
9.
“Det er den store løgn, som udgør kernen i problemet – løgnen om den lykkelige luder. Forestillingen om, at den prostituerede faktisk er glad, velfungerende (…) Derfor tager jeg afstand fra prostitution. Og fra de mænd, som går til prostituerede. De er for klamme, og de er for naive – eller også er de bare hensynsløse. “
10.
“Kendte” udtaler sig i afsnittet “Skarpe ord og blødende hjerter”, bl.a.:
Mia Nielsen-Jexen:
“De fleste af de piger, der er ludere, har jo været udsat for overgreb, der gør, at de ikke kan mærke, hvad de kan tåle fysisk og psykisk.”
Jonas Schmidt:
”En prostituerets liv må være ad helvedes til. De kommer fra kår, som man slet ikke kan sætte sig ind i. Folk, der tænder på det beskidte i at have sex med en prostitueret, vækker afsky hos mig. Det er næsten ligesom at tænde på børn. Det er da for klamt.”
Sara Bro:
”Fyre køber sex, fordi de tror, de bliver mere mænd. Det er ret ulækkert. Det må da være et nederlag at være nødt til at betale for sex. Som pige tænker man, at han må være dum eller klam, hvis han er nødt til at betale for sex. Jeg ville miste meget respekt for sådan en fyr.”
Said Chayesteh:
”For at sige det ligeud er det taberagtigt at gå til ludere.”
Neel Rønholt:
” Det er ikke bare klamt, det er kvindeundertrykkende. Jeg synes, det er taberagtigt bare at købe sig til det.”
11.
På bagsiden advarer magasinet:
“Kan du holde til mere?
Det kan være både klamt og skræmmende at læse om prostitution i Danmark, men hvis du kan klare mere, er der masser af nyttig baggrundsviden at finde på nettet.“
12.
Her er en beskrivelse fra “dilemma-spil”-filmene, som medfølger kampagnen:
(Camille sidder nedtrykt alene på et bordel. Den søde og blide fortæller-stemmen forklarer:)
”Efterhånden har arbejdet taget så meget over, at hun har måtte opgive studerne. Langsomt begynder skadesvirkningerne at snige sig nd på Camille. Angst, stress, depressioner. Men ensomheden er næsten det værste. Venner og familie har hun skubbet fra sig for at undgå løgnen, og tanken om en kæreste har hun helt opgivet. Mænd gir hende kvalme.”
(Hun tar piller, og ser sin første kunde for sig som et monster. Så ringer en kunde på døren …)
—
Hvad siger de ansvarlige bag materialet?
13.
Fuldmægtig og kampagne-ansvarlig Jakob Tjalve fra Servicestyrelsen har i følge Berlingske Tidende 14/8-08: “villet nuancere kampagnens skildring af prostitution og forsøgt at undgå en mulig stigmatisering.
»Derfor er det da uheldigt, hvis denne gruppe af kvinder føler sig sat ind i en sammenhæng, de ikke kan genkende,« siger han.”
Medansvarlig og konsulent i Servicestyrelsen Marie Louise Nørrelykke udtaler sig også: “vi har ikke kvantitative tal for, at prostituerede i Danmark ikke trives.”
Kilde:
www.berlingske.dk/article/20080814/danmark/80814046/