07. marts 2013
Mens forbudsfeminister bruger Kvindernes Kampdag på endnu en gang at agitere for forbud mod købesex, med mere diskrimination og skader til følge, lancerer tre organisationer d. 8 marts 2013 en ny blog på webstedet Sædelighedspolitiet.dk
Sædelighedspolitiet.dk vil sætte fokus på en skjult de facto-kriminalisering, med chikane, overgreb, aflytning og retsløshed til følge.
Se citater fra indlæggene nederst i dette dokument.
EN DE-FACTO KRIMINALISERING
De fleste tror, at sexarbejde ikke er kriminaliseret i Danmark. Men sexarbejde blev IKKE afkriminaliseret i 1999, det var kun en delvis afkriminalisering. Den lovgivning som Danmark har på området nu, skaber en dobbeltmoralsk og skadelig gråzone.
I sin betænkning fra 2012 påpeger Straffelovrådet, at kriminaliseringen af mellemhandlere, der ikke har til hensigt at udnytte er uhensigtsmæssig, da ”kriminaliseringen også omfatter personer, som prostituerede bruger som hjælp og beskyttelse.” Samt, at kun personer der udnytter eller ”modtager en uforholdsmæssig høj betaling for deres arbejde” bør retsforfølges – men dette forslag har regeringen valgt ikke at lytte til (februar 2013).
Denne de facto-kriminalisering rettes p.t. især mod massageklinikkerne, uanset at forskning i sexarbejde peger på, at netop klinikkerne er de sikreste arbejdssteder; der hvor der er størst tilfredshed, sundhed og sikkerhed. I stedet for at forbedre arbejdsforholdene eller kun gå efter steder med dårlige arbejdsvilkår og tegn på grov udnyttelse, synes regeringen at være – om end skjult – i gang med at lukke/tvinge klinikkerne under jorden.
Samtidig fortsætter de retsløse tilstande i gråzonen. Og lovlydige sexarbejdere frygter det nu, når myndighederne banker på.
Det mest skadelige ved at sælge sex er den stigmatisering og mangel på rettigheder, der følger med.
I løbet af de seneste år er fordømmelsen af sexarbejdere fra almindelige borgere i Danmark aftaget. Sexarbejderne har effektivt argumenteret for deres sag og tilmed fundet støtte til deres kamp fra mindst 2 ud af 3 danskere.
Til gengæld er stigmatiseringen og forfølgelsen fra statens og myndighedernes side taget til i styrke. Politiet er, desværre, et hyppigt anvendt politisk redskab i denne de facto-kriminalisering. Der er tale om krænkelser af borgeres rettigheder. Politi og sociale myndigheder er blevet sexarbejdernes modstandere.
BAGGRUND OG KONTAKT
Bloggen er oprettet af en gruppe i forhold til dette arbejde ulønnede personer, som brænder efter at få belyst sexarbejdernes diskriminerende arbejdsvilkår og give dem mulighed for at fortælle om, hvad de er udsat for fra myndighedernes side.
Siden er bygget op af foreningen Seksualpolitisk Forum, i samarbejde med en række sexarbejdere bl.a. ved SiO – Sexarbejdernes Interesse Organisation samt organisationen Gadejuristen.
Kontakt via e-mail:
kontakt@saedelighedspolitiet.dk
CITATER:
Fra indlægget “Skattekontrol“:
“Jeg har grædt én gang på arbejde i min tid som sexarbejder. Jeg har selvfølgelig været i dårlig humør andre gange, men aldrig været bare i nærheden af tårer. Jeg græd af vrede, af ydmygelse og frustration, fordi jeg blev råbt af, truet og hånet ….”
Fra indlægget “Et besøg eller et overgreb ?“:
Han har bestilt tid i forvejen: “Hej C. Har du en halv time ved 18-tiden i dag?” Vi aftaler kvart over seks, og jeg hører dørtelefonen på slaget. Vi smiler til hinanden, og jeg lukker ham ind. “Hej, jeg er fra politiet,” siger han. Fra det øjeblik de fem mennesker kom ind i lejligheden, og til en halv time efter de er gået, ryster jeg konstant. Jeg kan bedst beskrive følelsen som en kombination af vrede, frygt og angstanfald. Jeg er akut bevidst om, at der er tre mennesker i lokalet med pistoler i bæltet, og at ingen af dem interesserer sig for, om det de gør er lovligt eller ulovligt, og om jeg har det okay med det …”
Fra indlægget “Ulovlig politi ransagning“:
“Jeg spørger ham om han ikke skal bede om tilladelse til at tage billeder og rode rundt, men det afviser han. Han mener han har lov til, at gå i alt på klinikken. Han forsætter, og jeg spørger ham igen om han ikke burde have en ransagningskendelse. Men også det afviser han. Skattemedarbejderen og den anden betjent som udspørger mig lytter med, men siger ikke noget til alt dette. Lidt efter ser jeg at han er begyndt at rode i min arbejdskuffert. Jeg påpeger op til flere gange at jeg føler det krænkende. Han tager billeder af alt i tasken incl private breve og kvitteringer …”
Fra indlægget “Når politiet lytter til sexarbejdere“:
“Politiet har over de seneste ti år aflyttet titusindvis – måske hundredtusindvis – af danskernes telefonsamtaler, i forbindelse med efterforskningen af rufferisager. Det har poltiet fået lov til med ”rockerloven” fra 2003. Men siden kan ingen komme på noget tilfælde, hvor en rocker faktisk er dømt for rufferi. Alligevel vil politikerne ikke ændre loven – og den massive aflytning af almindelige danskere fortsætter …”