Prisbelønnet sex-feminist besøger København

Kbh, 5. Marts 2008

Den traditionelle feminisme får et skud mellem benene, når den franske pornostjerne og pornoinstruktør Ovidie inviterer til presse- og debatmøde i København dagen før Kvindernes Internationale Kampdag.

Ovidie er en del af den verdensomspændende og stadigt voksende bølge af såkaldte ”pro-sex feminister”, der fremfører idéen om, at pornografi og andet sexarbejde skal behandles respektfuldt og sagtens kan være kvindefrigørende.

Som helt ung var Ovidie involveret i radikale feministiske miljøer, der så pornografi som et ultimativt udtryk for kvinderundertrykkelse. Hun brød dog med miljøet, da det gik op for hende, at de radikale miljøer i virkeligheden intet vidste om pornografi. Hun gav sig til selv at studere pornofilmene og nåede frem til en anden konklusion:

“De første film jeg så, var overhovedet ikke som jeg havde forestillet mig. Skuespillernes kroppe var ikke karikaturer; kvinderne var ikke underdanige, men stærke og karismatiske; der blev lagt vægt på både mænds og kvinders nydelse; og billedkvaliteten og instruktionen var undertiden fremragende.

Hendes banebrydende tekst, ”Porno Manifest” kan læses HER.

Siden har Ovidie medvirket i over 60 pornofilm, og hun har modtaget flere priser for sit arbejde som både model og instruktør. Ovidie bidrager bl.a. med en lesbisk scene med Gry Bay i Zentropas prisbelønnede produktion ”All About Anna”.

Ud over sit arbejde i pornoindustrien har Ovidie udgivet to bøger, In Sex We Trust og Porno Manifesto, hvor hun taler for en mere liberal og en mindre fordomsfuld og forskrækket tilgang til menneskets seksuelle lyster og fantasier.

Ovidies holdninger er tankevækkende indspark i den nuværende danske debat, hvor pornografi i stigende grad mistænkeliggøres. Under sit besøg i Danmark vil Ovidie også caste danske pornoskuespillere til hendes næste produktion.

Pressemøde

fredag, d. 7. marts klokken 15:00Lust
Mikkel Bryggersgade 3A
1480 København K

Ovidie vil også stå til rådighed for individuelle interview.

Pressebilleder

mail til kontakt@seksualpolitik.dk

Statement:

Porno Manifest” oversat til dansk kan læses HER.

Kontaktpersoner:

Sabina Elvstam-Johns, performer & sexolog – 26 22 56 60

Birgit Bertelsen, sexolog – 26 24 99 22

Steen Schapiro, filminstruktør (koordinator af interviews) – 51 55 59 85

Med venlig hilsen,

Seksualpolitisk Forum