Unge drenge ser 30 minutters porno om dagen.

NEJ – Den undersøgelse som skabte myten, baserede sig på en gigantisk regnefejl. Det viste sig at de teenage-drenge som valgte at besvare undersøgelsen, i stedet så gennemsnitligt ca. 5 minutter om dagen. Rettelsen blev stort set overhørt, så ovennævnte tal bliver stadig citeret som fakta i debatten, og fandt bl.a. frem til internationale feministiske konferencer og undervisningsministeriets website.
I 2009 viste en ny dansk måling (Politiken 9/9-2009), at teenagere i snit så porno på internettet ca. 20 minutter om måneden – altså under et minut om dagen! Og at jo ældre man bliver, jo mindre netporno ser man. Der var 3 gange så mange mandlige som kvindelige bruger, men de kvindelige bruger brugte lige så meget tid på nettet som mændene.