NEJ – Det statslige VFC/Servicestyrelsen anslår at ca 10% af de danske sexsælgere er stofbrugere.
Der er ingen uvildig eller præcis kilde til informationer om, hvor mange prostituerede som arbejder på gaden. Dog bringer KFUK-Reden jævnligt nogle opsigtsvækkende tal, som dog ikke altid er videnskabeligt funderet eller sammenlignelige.
Derudover er man ikke nødvendigvis tilknyttet kriminalitet eller stoffer, fordi man arbejder fra gaden. At man vælger at arbejde fra gaden kan have mange årsager, bl.a. at man ønsker at være fri for forpligtigelserne ved en kliniks faste rammer og vagtplaner.
Udover disse fakta, kan man ikke generalisere på ovenstående måde.
Seksualpolitisk Forum arbejder for øget støtte til de udsatte, tvungne og nødstedte, bl.a. med fordomsfri erhvervsmæssig, juridisk og psykologisk rådgivning, flere og mere kvalificerede behandlingstilbud ved stofafhængighed, mm.