Det undrer, at næsten ingen på den danske venstrefløj gider beskæftige sig med eller støtte de socialistiske fagforeninger for sexarbejdere i Europa.
Prostitution eller sexarbejde, som stadig flere prostituerede selv kalder det, er et særligt risikofyldt erhverv at være arbejder i. Derfor gælder det om at hjælpe dem, der vantrives, og forbedre forholdene for dem, der ønsker at forblive i branchen. Historien har vist, at det bedste middel imod denne undertrykkelse går via en organisering, skabelsen af en stærk fagforening, der kan kæmpe for sociale rettigheder, ordentlige arbejdsforhold og lige muligheder.
Hvis sexarbejdere i Danmark fik en sådan fagforening, ville de selv kunne tale for forandring. Men det værste er, at en del i både SF og Enhedslisten er imod en sådan organisering.
Det er tilsyneladende et moralsk ærinde, man er ude i. Det understreges af venstrefløjens støtte til Københavns Kommunes kampagne “København imod prostitution“, der er så fyldt med fejl og moralisme, at den er tæt på at være uhæderlig.
Ydermere har man besluttet et Københavnerkodeks, som modarbejder escortarbejderes mulighed for at benytte hoteller som arbejdssted og kontaktformidler. Hvad er mon konsekvensen? At disse kvinder finder et andet arbejde? Næppe. Konsekvensen er sandsynligvis, at kvinderne bliver mere pressede og må finde sig en alfons samt arbejde i et miljø, f.eks. deres eget hjem, hvor der er endnu mere farligt. Hoteller er faktisk et af de mere sikre steder for sexarbejdere at udføre deres erhverv.
Københavns Kommunes hjælpepersoner må heller ikke tilbyde kontakt til sexarbejdere for handicappede. For ideen er, at alle sexarbejdere tager skade.
Men flere undersøgelser lavet i prostitutionsmiljøet viser, at de fleste sexarbejdere (90 pct.) ønsker at blive i deres job, selv hvis de fik gode alternative jobmuligheder.
Der er desværre kræfter på venstrefløjen, der forsøger at bremse sexarbejdernes organisering herhjemme, ofte i samarbejde med konservative hattedamer (Aktive Kvinder), lænestolsfeminister af den øvre middelklasse (Dansk Kvindesamfund, Kvindeligt Selskab) samt religiøse foreninger som Reden (KFUK) med støtte fra religiøse sekter som Evangelisterne og Faderhuset.
Argumentet imod en faglig organisering er, at de prostituerede lider af falsk bevidsthed, dvs. kæmper imod egne interesser, eller at de lever “in denial“, dvs. fortrænger deres egen ulykke. Hvis vi bare oplyser dem om, hvor dårligt de har det, og hvor undertrykte de er, skal de nok vågne op og forlade branchen. Ja, der er mange måder at få de svageste arbejdere til at holde kæft på.
Uanset hvor fortabte man måtte mene, at sexarbejdere og prostituerede er, er det dog svært at ignorere, at flere hundredetusinder af sexarbejdere og prostituerede verden over stiller præcist samme krav. På engelsk, tysk, fransk, portugisisk, thai, kinesisk, indisk og swahili siger de: ja til ordentlige arbejdsforhold og sociale rettigheder, ja til forsamlingsfrihed og organisationsfrihed, ja til bevægelsesfrihed og fri migration over grænserne, nej til udbytning og rufferi, nej til diskrimination og overgreb, bedre hjælp til de, der ønsker at komme ud af branchen, stofmisbrugere og gadeprostituerede og nul tolerance over for kvindehandel og bagmænd.
Ingen af de flere hundrede organisationer og fagbevægelser for sexarbejdere og prostituerede går ind for kriminalisering af faget eller af kunderne. Det gør til gengæld de nykonservative i USA, England og herhjemme.
Christian Groes-Green er kønsforsker ved Københavns Universitet. Han har netop udgivet antologien “Sex i grænselandet“ på forlaget Tiderne Skifter.
Se mere på www.groes-green.dk
VIP-lounge er det danske netværk for sex-arbejdere, du kan se mere her:
“Sexworkers in Europe“ vedtog i 2005 et manifest der kan læses på deres hjemmeside:
International Union of Sex-workers
www.iusw.org