Ind imellem må man knibe sig i armen og dunke hovedet ind i (medie)muren for at overbevise sig selv om, at man rent faktisk lever i begyndelsen af det 21. århundrede i det såkaldt ”frisindede” lille Danmark, der ellers som det første land i verden legaliserede henholdvis tekst- og billedpornografien i slutningen af 1960’erne – altså for næsten 40 år & en halv menneskealder siden – og er blevet verdensberømt for sine topløse badenymfer og seksuelt emanciperede blondiner. Jeg har således efterhånden knebet mig til blå mærker og dunket panden til blods over de tilbagevendende mediebulletiner om, hvor galt det står til med de unges sexliv på grund af den fordærvende, korrumperende indflydelse fra pornoen, internettet, reklamerne, moden, hip hop-musikken, mobiltelefonerne, ungdomsprogrammerne og den generelle ”seksualisering” af det offentlige rum.
Journalisterne og feministerne, eksperterne og politikerne bliver tilsyneladende aldrig trætte af at slå på tromme for dette emne. Der udsendes ikke et universitetsspeciale fra RUC eller en pressemeddelelse fra ”Reden” uden, at det afstedkommer en spærreild af artikler, kommentarer, overskrifter og TV-indslag, hvor bekymrede voksne med dybe rynker i panden, der totalt har fortrængt deres egen pubertet, debatterer sædernes forfald. En uskøn alliance imellem politisk korrekte kønsfeminister og den moralsk korrekte, kristne højrefløj har for længst taget patent på det tavse flertals postulerede forargelse i en ny majoritet, der næppe vil helme, før alle former for porno og prostitution, dekadence og drengestreger er blevet forbudt – igen …
Det seneste medieselvsving er i september 2004 blevet kickstartet af en amerikansk undersøgelse fra University of California af 1.800 unge mellem 12 og 17 år, der er blevet udspurgt om deres TV-vaner og seksuelle erfaringer – med den forudsigelige konklusion, at dem, der har set mest sex på fjernsynet, også er dem, der tidligst debuterer seksuelt. Man kunne med lige så stor ret vende den om og sige, at dem, der er tidligst seksuelt nysgerrrige og udviklede, altså også er dem, der er mest interesserede i sex på TV. ”Duh!”, som Homer Simpson ville udbryde. Det er dén slags, universitetsæggehoveder får penge for at finde ud af og professionelle meningsmanipulatorer lever af at kolportere. De danske ”sexperter” himlede selvfølgelig efterfølgende op om, at der sandelig er for meget sex i TV – bl.a. i et i øvrigt lukket ungdomsprogram som ”Banjos Likørstue” – og at dét (som en kendt medielæge sagde i Berlingske Tidende) kan fremme ”de unges seksuelle debut” og ”nogle seksuelle praktikker, som ikke nødvendigvis hører ungdomslivet til, f.eks. analsex.”
Der er ingen tvivl om, at den lette tilgang til seksuelt eksplicit eller ligefrem direkte pornografisk materiale (via nettet eller Anal København) påvirker nutidens unge – ligesom Rapports ”Grå sider” og klæbrige numre af Weekend-sex påvirkede min tidlige ungdom i 70’erne. Og at denne påvirkning ikke altid er lige heldig, kan der næppe heller herske tvivl om. Men hver gang dette emne er oppe at vende i mediecirkuset, får man bare det indtryk, at det er tragisk og katastrofalt, hvis et ungt menneske debuterer seksuelt før vedkommende er 15-16 år, og næsten en ”skæbne værre end døden”, hvis et andet ditto skulle komme til at eksperimentere med noget så forkasteligt ækelt som analsex. (Og hvad de unge bøsser skal gøre, hvis de ikke må dyrke analsex, det havde lægen åbenbart ingen bud på…)
Hallo venner, så er det sgu heller ikke værre! Store børn og unge har altid været liderlige, sådan er de bygget af Vorherre & Co., og puberteten er nu engang én stor kogende og simrende sexfantasi, boblende af østrogen og testosteron og varme, våde drømme. Ungdommen starter tidligere i dag, både i biologisk og sociologisk forstand. Dén udvikling er svær at stoppe, og hvem siger egentlig, at den pinedød skal stoppes? For det store flertal af ungdommen er de tidlige seksuelle erfaringer med garanti stadigvæk lige så usikre og famlende og heftigt hjertebankende, som de har været for alle tidligere generationer siden Adam & Eva, men for nogen 13-årige kan det måske være helt cool at have sex, og for nogen 15-årige kan det måske være helt fint med analsex – så længe de selv bestemmer farten hele vejen fra det første forsigtige kys til det første stakåndede knald. De skal under alle omstændigheder nok finde ud af at sætte grænser for, hvad de tænder på, og hvad de vil være med til, de unge, og lige så vel som de færreste teenagere bliver massemordere af at se action-film eller spille voldelige computerspil, kaster de færreste teenagere sig ud i gang-bangs, S/M, prostitution, fistfucking eller jernhård analsex på grund af pornofilm.
Ét er også hardcore-pornoen, som endnu primært skal findes i dens egne lukkede kredsløb, hvor børn og unge under 15 slet ikke hører hjemme – hverken foran kameraet eller skærmen eller på nogen som helst anden måde (hvilket det først og fremmest må være op til deres forældre at forhindre). Noget andet er de seksuelle referencer i mainstream-medierne og reklamerne, der givetvis er blevet mere massive og markante i løbet af de sidste ti år. Men at det skulle være direkte skadeligt for nutidens unge danskere at se et par bare bryster eller høre en sjofel vittighed i ”Banjos Likørstue”, det skal man vist være journalist, feminist, præst eller ”sexpert” for at mene. Vi voksne (forældre/lærere/rollemodeller) skal passe på de unge og være der, hvis der er brug for hjælp, støtte og rådgivning, hvad det seksuelle angår, men ellers skal vi blande os helt udenom dén jazz. For vi er sandsynligvis de sidste, de unge ønsker at have med i baghovedet, når fantasien eller hænderne glider ned under trussekanten eller underbukse-elastikken …
Lad dog de unge selv finde ud af det! Lad dem dog drømme og fantasere og eksperimentere som de vil! Ja, lad dog ungdommens sexliv være i fred!