Pernille Vigsø Bagge, MF for SF, påstår i Politiken fredag d. 5/11, at der i Holland (hvor sexarbejde er legaliseret) nu er så meget stigmatisering af sexarbejderne, at der er “oprettet særlige børnehaver for deres børn“.
Postulatet om særbørnehaver har intet som helst hold i virkeligheden, hvilket bl.a. kan fås bekræftet af det hollandske informationscenter om prostitution.
Istedet er Politikens læsere udsat for forbuds-ivrig politisk spin af laveste klasse!
Uanset moralske uenigheder om sexarbejde, og om hvordan man bedst kan lovgive om sexarbejderne, bør man holde sig til fakta.
Dette eksempel er desværre ikke enestående for prostitutionsdebatten, hvor en lille gruppe politikere fra S og SF, i deres iver efter at propagandere for et sexkøbsforbud, i de senere år har haft held med at få spredt nogle gigantiske myter, som overhovedet ikke har grundlag i virkeligheden:
Nej, der kom ingen invasion af hverken sexslaver eller prostituerede til diverse VM-kampe i fodbold.
Nej, der var heller ingen stigning af sexkøb ved diverse topmøder i København.
Nej, alle migrante sexarbejdere er ikke traffickingofre, det er heldigvis kun et mindretal.
Og nej, der har faktisk slet ikke været en eksplosiv stigning i antallet af prostituerede i de senere år; heller ikke blandt de få tilbageværende der er stofafhængige og på gaden.
Tværtimod har antallet af sexarbejdere, ifølge Servicestyrelsen, faktisk været stabilt de sidste 4 år – og myterne om stigningen skyldes en årelang misinformation og fejlindberetning fra KFUK’s Reden, hvilket de i øvrigt selv har erkendt.
Myter som disse – og ikke mindst denne nyeste groteske historie om særbørnehaver – må da give anledning til selvransagelse i SF.
Der må være en etisk grænse for folkevalgte politikeres adfærd, en grænse for hvor lavt de må synke.
Spredningen af disse myter hindrer en sober debat som ellers kunne føre til præcise og relevante handleplaner for de, som reelt behøver støtte.
Og de er skadelige for sexarbejderne personligt, som gang på gang af forbuds-politikere offergøres, umyndiggøres og sættes ind i en ramme de ikke kan genkende.
Politikere som Vigsø Bagge bliver således selv en af hovedårsagerne til den stærkt skadelige stigmatisering af sexarbejderne.
Jeg kan ikke forestille mig noget andet politisk område hvor folketingspolitikere kan finde på, at fremføre så vilde usandheder – måske med undtagelse af indvandrer- og islam-spørgsmål.
Denne adfærd udgør et demokratisk problem, og Vigsø Bagge skylder Politikens læsere en undskyldning.
Der følges op på denne artikel i Information 4/1 2011; Hollandske fagfolk sår tvivl om S og SF’s prostitutionspåstande