Kan Big Mother lide sex?

af Bo Jensen og Nina Søndergaard først bragt i Information, 12. juni 2009

En ny værdidebat venter: Er sex godt eller er sex primært noget, som skaber problemer? Eller er sex noget farligt, som skal kontrolleres?

To store velfærdskommissioner … og ikke et ord om sex i deres digre rapporter. Men er god sex da ikke velfærd? Forebyggelseskommissionen havde fokus på både fedme og inaktivitet… men mere god sex til borgerne er ikke blandt deres 52 forslag. Hvorfor ikke?

Det nytter ikke at sige, at sex er et privat spørgsmål, som staten ikke skal blande sig i. For staten blander sig. Den bekymrer sig om kønssygdomme, sexslaver og pædofili. Men ikke om sex.

Har borgere på institutioner ret til sex? Det nytter ikke at sige, at det er deres private sag, for nogle af dem skal have hjælp, hvis de skal have sex. Men ingen vil hjælpe dem. Jo, de prostituerede vil, men får de lov? Mange er blevet opdraget til, at sex er noget griseri. Skyld og skam forhindrer dem i at få det fulde udbytte af dette velfærdsgode. Men vi har ikke set nogen oplysningskampagner fra det offentlige, som skulle oplyse om, at sex er godt.

Tværtimod har vi set mange kampagner, som advarer om farer ved sex.

Velfærdsministeriet har en kampagne på hjemmesiden hvembetalerprisen.dk. Den stempler et fuldt lovligt, seksuelt mindretal som klamme, dumme og tabere. Københavns kommune har været ude i samme ærinde med kampagnen ‘Peter’, som stigmatiserede de prostituerede og kaldte kundernes seksualitet for skamfuld og ydmygende. Nogle partier har foreslået, at bibliotekerne skulle klippe massageannoncerne ud af Ekstra Bladet, inden borgerne får lov til at låne det.

Samfundet bruger ressourcer på at beskytte mod farlige sider på internettet. Men ingen ressourcer på at guide borgerne hen mod de gode sexoplevelser.

Nogle har travlt med at advare, forbyde og beskytte os mod dårlig sex. Nogle synes at mene, at sex er et socialt problem – med mindre det foregår i et heteroseksuelt ægteskab. Det vrimler med løftede pegefingre fra bekymringsindustrien.

Alt hvad der ikke er ‘normalt’ mistænkeliggøres: Billeder af glade, nøgne børn på en strand anklages for pædofili, de kristne vil forbyde nøgenbadning, foreningen Pornofrit Miljø er ude med censur-riven og fagbevægelsen vil forbyde annoncer med sexede sygeplejersker. Kvinder, der viser lyst, og naturlig nøgenhed sygeliggøres. Det er udtryk for en reaktionær kulturkamp, som vil det sunde, danske frisind til livs.

Alle disse aktører i den offentlige debat er bekymrede på andres vegne. De vil beskytte børn, unge eller kvinder. De gøres til ofre for en ond, mandlig seksualitet. Sex, som jo egentlig er noget smukt og naturligt, gøres til et problem.

Seksualundervisningen handler om sygdomme og alt det farlige, som truer – ikke om hvad god sex er. Det er en skandale, at vi ikke lærer de unge, hvordan man bliver en god elsker. På det punkt er vi et u-land i forhold til andre lande og kulturer.

Måske er det netop derfor, at unge piger presses til sex?

Det lader til, at de negative sider ved sex er et offentligt anliggende, men at god sex er en privat sag.

Er det et resultat af en demokratisk værdidebat? Næ. Er der politiske partier, som har denne sondring som deres program? Næ. Sondringen er et resultat af, at bekymrings-industrien har fået for stor magt over politikerne.

Det ses tydeligst i debatten om købesex. En overvældende majoritet i befolkningen går ind for, at købesex skal være legalt. Men politikerne lytter mere og mere til hattedamerne. De embedsmænd og organisationer, som udelukkende ser (og lever af) sex som et problem, har fået for meget magt.

Nu har vi lige haft en debat, som handlede om, hvordan vi forlænger livet ved at forbyde eller fordyre nogle af de laster, som gør livet sjovt at leve. Forebyggelseskommissionens arbejde ligner et bestillingsarbejde fra bekymrings-industrien (i alliance med politikere, som bare vil have flere afgifter i statskassen) og kommissionens forslag lader ane, at Big Mother-samfundet er en grå jammerdal.

Derfor er det på tide at tage piben i den anden hånd. Der er brug for et opgør med formynderstaten, forbuds-Danmark og Big Mother. For mange mennesker var rygeforbuddet dråben, der fik bægeret til at flyde over.

Men rygning er jo farligt, og det faktum lagde en dæmper på ‘oprøret’. Når det handler om sex, er der heldigvis ikke nogen modsætning mellem laster og levealder. Tværtimod: Jo mere sex, jo længere lever vi. Så det er bare med at komme i gang.


Nina Søndergaard er historiker og medstifter af Seksualpolitisk Forum og Bo Jensen er cand.comm. og indehaver af en sexbutik.