Forbudsfeministerne rekrutterer mænd, der mener det samme som dem, til deres korstog imod prostitution, men vil ikke høre på os med andre meninger – eller de prostituerede selv.
”Tag stilling, mand!” lyder opfordringen i en kampagne fra Dansk Kvindesamfund. Dét, vi mænd skal tage stilling til, er prostitution, men vi kan åbenbart kun gøre det på én måde: Nemlig ved betingelsesløst at støtte et forbud efter svensk model.
Jeg har taget stilling. Jeg har taget stilling ud fra daglige observationer af prostitutionsmiljøet på Vesterbro i København, hvor jeg bor, siden starten af 90’erne. Ud fra at have mødt og snakket med mange forskelllige kvindelige prostituerede i mit liv. Ud fra at have været kæreste med et par, ven med nogle stykker og kunde hos flere andre af slagsen igennem tiden. Ud fra personlige oplevelser på godt og ondt i alverdens red light districts i det hele taget. Samt ikke mindst ud fra tre års grundig historisk/sociologisk/journalistisk research til min bog ”Sidste nat i Kødbyen”.
Ja, jeg har skam taget stilling, men er underligt nok ikkekommet frem til den samme konklusion. Og eftersom min konklusion er, at vi tværtimod bør anerkende al i forvejen legal prostitution som et erhverv med pligter og rettigheder, kombineret med en massiv social indsats for at støtte de sexarbejdere, der gerne selv vil ud af branchen, er jeg desværre uegnet som deltager i en kampagne, hvor der ikke er plads til demokratisk debat eller dissens. Men det er der aldrig, når man er oppe imod forbudslobbyen, der virker til at være båret frem af dels en oprigtig følelsesmæssig indignation og dels en mere suspekt blanding af rigid kønsfeminisme og kristen seksualmoral, tidstypisk nypuritanisme og viktoriansk guvernanteformynderi.
I hattedamernes seneste korstog er der således også kun plads til ”modige mænd” som de ca. 70, der lægger ansigt og stemme til dets website. Vel at mærke mænd, der udtaler sig med en fordomsfuld skråsikkerhed, som får én til at tvivle på, at de har sat sig ordentligt ind i dette komplekse tema eller turdet vende vrangen ud på de mere tabuiserede aspekter af deres egen seksualitet. Tværtimod dingler de fleste af dem som marionetdukker i de løse tråde fra forbudslobbyens påstande om, at selv voksne danske kvinders frivillige, legale prostitution er farlig, skadelig, umoralsk, fornedrende, undertrykkende og traumatiserende.
Imellem ”modige mænd” og artige drenge som Tøger Seidenfaden, Peter Mygind, Villy Søvndahl og Anders Morgenthaler på førnævnte website udtaler komikeren/popstjernen Simon Kvamm skinhelligt: ”Jeg støtter et forbud mod sexkøb, fordi så vidt jeg kan se, tyder alt på, samfundet ikke nødvendigvis har godt af, at vi mænds seksualdrift bliver forvaltet efter vores eget (og vores liderligheds) forgodtbefindende.” Skal det mon forståes sådan, at Simon Klamm, ups, Kvamm, der ellers ikke holder sig tilbage, når det gælder om at udnytte f.eks. fysisk og psykisk handicappede som ofre for satire i ”Drengene fra Angora”, er ude af stand til selv at kontrollere sin seksualdrift? Eller at han gerne vil have en repræsentant fra Dansk Kvindesamfund med backstage til alle fremtidige Nephew-koncerter for at forhindre ham i lade sin liderlighed gå ud over tilfældige unge groupier? Og hvis dette er tilfældet: Hvorfor skal dét så gå ud over alle os andre mænd, der sagtens kan styre vore lyster, uden assistance fra hverken Dansk Kvindesamfund, Big Mother eller sædelighedspolitiet?
Det er helt fint, at Dansk Kvindesamfund m/k sætter fokus på de 14% af de danske mænd, der har prøvet at købe sex. Men var det så ikke mere konstruktivt at undersøge, hvorfor disse titusinder af mænd i en ellers angiveligt seksuelt frisindet kultur alligevel har valgt at opsøge prostituerede, eller hvorfor der selv i et rigt, ligestillet velfærdssamfund stadigvæk altså er tusinder af kvinder, der har valgt at være der for dem?
Men det ville jo kræve, at man i den seksualpolitiske diskurs, hvor forbudslobbyens spindoktorer sætter dagsordenen, giver plads til andre stemmer. De mandlige prostitutionskunders og de kvindelige prostitueredes egne stemmer f.eks: De eneste stemmer, der helt sikkert aldrig bliver hørt, når de politisk korrekte på vores alle sammens vegne ’tager stilling’ til, hvad der er rigtig og forkert seksualitet…
Henrik List er forfatter, journalist og medstifter af Seksualpolitisk Forum. Fik sidste år udgivet essaysamlingen ”Sidste nat i Kødbyen”, en debatbog om prostitution og pornografi (se www.henriklist.dk).