Af Steen Schapiro,
Filminstruktør og medstifter af Seksualpolitisk Forum
Note: En kortere version af dette læserbrev blev trykt i Kristeligt Dagblad d. 16. april 2012. Her er den uforkortede version.
Husker de EM i fodbold 2006? Der forlød det i stort set alle medier, at der ville blive importeret mindst 40.000 fattige prostituerede til Tyskland – men de lidet offentliggjorte fakta var, at antallet af prostituerede i stedet blot faldt en smule. Rygtet om invasionen af udenlandske sexslaver var grebet ud af den blå luft og den slags tomme postulater er der desværre fortsat masser af fra forskellige grupper der ønsker et sexkøbsforbud.
I Kristeligt Dagblad kunne man d. 28. marts 2012 læse, at der er “bred enighed” om, at Holland er blevet en “magnet” for trafficking efter deres legalisering af prostitution, og at Sverige “afskrækker” prostitution. Men det er endnu en sandhed med modifikationer.
En irsk ny-feministisk gruppe, Feminist Ire, som ikke mener, at man skal diskriminere, skade eller stigmatisere sexarbejdere yderligere via forbud, har gået Hollands tal efter i sømmene. De viser, at stigningen i migration og trafficking begyndte længe før Holland i 2000 lavede den lovreform der gjorde bordeldrift lovlig (uden at give sexarbejderne rettigheder).
HOLLANDSK LOGIK
Forskellige lande har meget forskellige måder at definere ”trafficking” på. I Holland tæller man også alfonseri og sågar venskabelige opfordringer til sexarbejde med som ”trafficking” – og man inkluderer også, hvis en hollandsk sexarbejder meldes udnyttet – altså uden nogen migration eller udlænding! Det er en ekstraordinært bred forståelse af ”trafficking”, som er ganske anderledes end den, andre lande bruger. Ikke så mærkeligt, at tallene fra Holland er højere, end de ca. 50 tilfælde af trafficking vi om året mistænker i Danmark.
Der er kommet flere rapporter om menneskehandel i Holland de senere år, men der er ikke tal der påviser, at stigningen skyldes lovreformen. Dels foregår udnyttelse af migrant arbejdskraft i mange erhverv, og den mindre del, der vedrører sexsalg, er er ikke steget væsentligt. Dels var omfanget stort set uændret indtil 2005, hvor man påbegyndte en større politi-indsats og rettede offentlig opmærksomhed på området. Så steg tallene ganske rigtigt, men det afspejler blot, at myndighederne nu gør en større indsats for at finde dem – i alle erhverv.
Sexarbejdernes støttegruppe i Holland, ”Den Røde Tråd”, vurderer overordnet, at der ikke er kommet flere sexarbejdere i Holland siden lovreformen, men at der er en udbredt moralsk panik i medierne om området. Det samme melder den meget anerkendte forsker Ine Vanwesenbeeck, som i 2011 rapporterer, at panik-myterne, som hævder at legalisering skulle give mere prostitution, har vist sig ubegrundetde samt at omfanget af købesex i Holland snarere er faldet en smule.
SVENSKE ÆBLER OG HOLLANDSKE PÆRER
Så når man sammenligner med et forbuds-land som Sverige, sammenligner man altså æbler og pærer. Men hvordan ser det så ud i Sverige? Passer det at sexkøbsforbuddet, nu på tolvte år, ”afskrækker” prostitution eller trafficking?
Det svenske politi havde i 2010 ca lige så mange mistanker om kvindehandel som det danske herhjemme (30-50 personer), så der er ikke den store forskel mellem vore to lande, trods vores meget forskellige lovgivning.
Til gengæld er antallet af sager i Sverige om hhv. trafficking og groft rufferi mere end fordoblet de sidste tre år, ligesom sager om sexkøb og seksuel udnyttelse af børn i Sverige er femdoblet. Disse tal er kun politiets egne, og igen svære at sammenligne med andre lande, men det er altså direkte propagandistisk misinformation at påstå, at Sverige ”afskrækker”, mens Holland skulle være en ”magnet”.
Eller som justitiekansler Anna Skarhed udtalte i det svenske justitsministerium, 2010: “Konklusionen er, at prostitutionen har samme omfang som tidligere. Menneskehandel med seksuelt formål forekommer også i Sverige. Den er også steget her i Sverige.” Og hun tilføjede, at de ikke arbejder med ”harm reduction”, men at deres lovgivning er baseret på en moralsk bedømmelse.
Tilsvarende i Norge, hvor der har været sexkøbsforbud siden 2009. Her går det åbenlyst slemt med en række meget grove trafficking sager, og der er mange fortællinger fra socialarbejdere og sexarbejdere, som nu arbejder isoleret og under jorden, om mere farlige og skadelige forhold. Og så er der flere gange målt en voldsom stigning i omfanget af prostitution i øvrigt, både for norske og migrante sexarbejdere, med næsten en fordobling i antallet på gaden.
Ca. halvdelen af nordmændene ønsker da også det nyttesløse og skadelige sexkøbsforbud afskaffet, ligesom et flertal ønsker det i følge svenske avisers meningsmålinger.
DE DUMME MYTER OM DANMARK
Alt i alt er der, trods propaganda og manipulation, ingen sober evidens for, at et sexkøbsforbud skulle få hverken omfanget af købesex, migrationen eller antallet af sager om trafficking til at falde.
Alligevel florerer myterne, som oftest kommer fra samme forbudsnetværk som de mange andre myter i debatten, herunder den dummeste: at Danmark skulle være blevet ”Nordens Bordel”. Enhver, der fakta-tjekker tallene, kan se, at det ikke passer. Antallet af sexarbejdere er herhjemme stagneret de senere år, og tidligere års oppustede tal om stigninger af gadeprostitution skyldtes mange års misinformation fra KFUK’s Reden, hvilket Reden har indrømmet overfor ministeriet.
Den postulerede ”enighed”, som avisen skriver om, kommer kun fordi, der ret ensidigt bruges kilder fra forbudsorganisationer som Kvinderådet, og et par franske organisationer med samme holdning. Artiklernes skribent publicerede da også stort set den samme artikel på det feministiske ”Kvinfo”s webmagasin tre uger før den blev bragt her i avisen – her med endnu flere grove fejl; hun påstod bl.a. at vide, at Danmark have dobbelt så mange sexarbejdere som SFI’s nye tal, og at der har været en eksplosiv vækst i gadeprostitution. Reelt forholder sig stik modsat!
ETISKE DILEMMAER
Det er vigtigt at tage en etisk debat om dette svære emne, som er fyldt med svære dilemmaer. Vil man straffe kunderne af moralske årsager, som i Sverige ? Derved straffes sexarbejderne også, da deres situation forværres.
Sexarbejdere er vidt forskellige – nogle af dem har svære problemer og behøver hjælp, og andre har ikke. Trafficking er et modbydeligt moderne fænomen. Men der er ingen mirakel-løsning på hverken migrante sexarbejdere eller sociale problemer. Forbud skaber ikke mindre sexkøb eller trafficking, men stigmatiserer og skader blot sexarbejderne yderligere.
Jeg selv er ikke i tvivl om, at vi anstændigvis bør give sexarbejderne rettigheder, myndighed og faglige værktøjer til at forbedre deres egen situation ved en afkriminalisering. Det er også via en stærk fagforening, at man i andre erhverv bekæmper trafficking og udnyttelse.
Men uanset moralsk synspunkt, må vi kunne forvente en mere sober og nuanceret fremlæggelse fra journalister og medier, for at kunne afklare, hvad det er vi vil med lovgivningen.
Steen Schapiro
Links til:
Den irske pro-sex feministiske analyse
Forskeren Ine Vanwesenbeecks artikel om udviklingen i Holland
Hollandsk sexarbejder-information “Den Røde Tråd“
Den hollandske Rapporteurs udgivelser
Seksualpolitisk Forums fakta-side om Sverige
Seksualpolitisk Forums fakta-side om Norge
Seksualpolitisk Forums gennemgang af KFUK-Redens talfusk