Artikler og debat


Din "forbudte" lyst

Artikel af Erik Bork, forfatter og journalist
Bragt i IN i 2005

Som kvinde bærer du rundt på en af seksualhistoriens største gåder og største tabuer, nemlig din lyst – eller i nogle tilfælde ulyst - til at onanere og få orgasme. Trods de seneste årtiers seksuelle frisind, vedbliver kvinders lyst nemlig med at være et mysterium.

Det begynder som et par kælne suk. Så stiger lyden langsomt til en regelmæssig jamren, og pludselig – i løbet af få sekunder – er det som om, at nogen slipper taget, og det hele går over i et øredøvende skrig, der ender i et brøl og brat slutter i en tilfreds og fredfyldt gurglen.

Omtrent sådan lød det, da internetportalen Scor.dk for nogle år siden udskrev en konkurrence, hvor portalens brugere blev opfordret til at optage deres orgasmer og sende dem ind som lydfil, så alle andre kunne høre og bedømme hver enkelt.
Vinderen blev en kvinde, hvis orgasme snarere lød som et krigsbrøl end som en velment kærlighedserklæring, og selv om mændene på Scor.dk var både overbeviste og begejstrede, tænkte portalens kvindelige brugere sig antageligt om ekstra gang: Hvad foregik der egentlig mellem benene på den kvindelige vinder?

I flere hundrede år har kvinders onani og kvinders orgasme nemlig været et mysterium for den vestlige verden. Både for hele samfundet, men også for den enkelte kvinde, der på grund af myter, uvidenhed og tabuisering, sjældent har kendt den fulde sandhed om sin lyst. Selv i de senere år, hvor det seksuelle frisind har været fremherskende, eksisterer stadig så meget uvidenhed om kvinders krop og kønsdele, at både videnskab og kvinder selv ikke ved, hvad de skal tro. Det understreges ikke mindst af den danske seksualforsker, lægen Gorm Wagner, der i en årrække har forsket i mænds og kvinders normale seksuelle funktioner på Københavns Universitet. Han udtrykker det således:

"Det er fortsat nogle helt grundlæggende spørgsmål om kvindens seksualitet, der er uafklarede. Kvindens seksualitet er i den grad blevet kulturelt styret igennem historien, og vi aner simpelthen ikke, hvordan kvinder vil opføre sig seksuelt, hvis de levede helt uberørt i naturen. Måske er det slet ikke sikkert, at kvinden er sat i verden for at have seksuel lyst," siger han.

Iagttager man nemlig hunners adfærd i naturen, så er der sådan set kun en enkelt ting, der er vigtigt for hunnens seksualitet, hvis arvemassen skal føres videre, forklarer Gorm Wagner.

"Hvis man ser på de store aber, så er det klart, at det er den største han med den sølvgrå ryg, der får lov at parre sig med hunaben som den første, og det eneste, der sådan set er vigtigt under parringen er, at hun står stille imens. Om mennesket er anderledes er stadig totalt uafklaret, og vi venter stadig på det store forskningsmæssige gennembrud. Det eneste vi med sikkerhed kan konstatere er, at der i hvert fald er mange kvinder, der godt kunne tænke sig at fungere lidt bedre seksuelt i det daglige," siger Gorm Wagner.

En del af uvidenheden over for kvinders lyst skal ikke mindst findes i den vestlige verdens kulturhistorie. I biblen tales ganske vidst om onani, men det handler om manden Onan, der ikke bruger sin sæd på forplantning, men spilder den på jorden og derfor må slås ihjel. Hvordan datidens kvinder skal behandles, hvis de gribes i onani beskrives ikke. Som om, den mulighed slet ikke fandtes.

Den store uvidenhed om kvinders lyst og onani frembringer nogle sære fortællinger, der med vore dages viden virker næsten komiske. Gennem hele Middelalderen, og navnlig i nonneklostre, finder man eksempler på epidemier af såkaldte ”konvulsioner”, hvor den ene nonne efter den anden blev fundet med lukkede øjne i en slags krampetrækninger med underlivet skudt frem. Både nonnerne og omverdenen mente, at der var tale om ”djævelsk besættelse”, men da en tysk læge undersøgte en række tilfælde ved Nazareth-klostret i Køln i midten af det 15. århundrede fandt han ud af, at epidemien var brudt ud, netop som det blev opdaget, at en række unge mænd havde sneget sig ind i klosteret om natten.
Bedre var forestillingen om kvinders sexliv ikke under den victorianske periode, hvor kvinders lyst og kvinders onani blev totalt negligeret. Da evolutionsforskeren Charles Darwin i 1781 noterede, at ”hunner, med sjældne undtagelser, er mindre ivrige efter sex end hanner, ofte bly, og ligefrem søger at undgå hanner i længere perioder” var det helt i overensstemmelse med samfundets opfattelse af kvindens seksualitet.

I slutningen af 1800-tallet blev visse kvinder ganske vist behandlet for såkaldt ”hysteri” eller ”nervøs livmoder” ved, at lægen placerede små sitrende maskiner omkring klitoris. Efter et stykke tid indtrådte ”kramper” og efterfølgende afslapning, og det hjalp tilsyneladende kvinderne. Metoden blev dog kun brugt strengt medicinsk og havde officielt intet med sex eller onani at gøre.

Hvis kvinder overhovedet kunne få orgasme, hed det sig, at det skete ved en såkaldt ”vaginalorgasme”, og altid når penis var indført i skeden. Den forklaring passede godt ind i et patriarkalsk samfund, hvor kvinden ikke måtte kunne få flere orgasmer end en mand, og hvor selv Sigmund Freud negligerede kvinders klitoris ved at kalde den en ”forkrøblet penis” som kun umodne piger fumler med.

Det var derfor afslutningen på århundreders mørke, da de amerikanske forskere William Masters og Virginia Johnsen begyndte at kigge nærmere på kvinders orgasme, og i midten af 1960’erne kunne konkludere, at kvinders orgasme ”altid er forbundet med klitoris”. Ved en række strengt videnskabelige forsøg lykkedes det ligefrem de to at få deres forsøgskvinder til at opnår over 50 orgasmer i træk ved elektronisk stimulation af klitoris!

Resultaterne virkede som en bombe under synet på de to køn, og i en verden, hvor kvinder officielt dårligt nok kunne få en enkelt orgasme, satte de for alvor gang i debatten.

Den gamle teori om kvinders diskrete vaginalorgasme blev kaldt en mandschauvinistisk løgn, der kun havde haft til hensigt at få kvinders sexliv til at passe til mandens, og nu igennem århundreder havde holdt kvindens ”sande seksualitet” i et jerngreb.

Kvinders orgasme blev pludselig et samtaleemne, og selv om få kvinder endnu i begyndelsen af 1970’erne havde spekuleret særligt over deres orgasmer, satte verdens mest sælgende kvindeblad, nemlig det internationale Cosmopolitan, nu artikler om orgasmer på deres forside. I dag 30 år senere har Cosmopolitan ligefrem nået det ultimative højdepunkt: En forside som i 2002, der lokkede med intet mindre end ”non-stop orgasmer” for kvinder.

Debatten om klitoris kontra vaginal-orgasme er endnu ikke helt forstummet, men de fleste sexologer mener, at det først og fremmest er stimuleringen af klitoris, som fører til orgasme hos kvinden. Orgasmen er en refleks, og den opadstigende del af refleksen starter hovedsageligt i klitoris og den nedadstigende del ender i muskulaturen. Hvis man opfatter stimuleringen af klitoris som begyndelsen og muskelsammentrækningerne i vagina som resultatet, er det meningsløst at tale om to typer orgasme: Vaginal- og klitorisorgasme. Og selv om orgasmen udløses i klitoris, deltager vaginalmuskulaturen i højeste grad.

Men selv om altså både forskerne, Cosmopolitan, Scor.dk og de hjemlige pige- og dameblade i dag ikke synes at have særlig berøringsangst over for kvinders forhold til deres klitoris, så hænger århundreders uvidenhed stadig som mørke skygger over mange kvinders forhold til lyst og onani.

Det oplever ikke mindst Laila Topholm, direktør for det århusianske FunToys.dk, der sammen med 12 kvindelige sælgere, fremviser dildoer til såkaldte Dildoparties som pendant til 1970’ernes tupperwareparties.

”Jeg bliver stadig forskrækket over, hvor uerfarne mange kvinder er i forhold til deres egen krop og i forhold til onani. Mange har stadig et pænhedssyndrom, der giver dem problemer med at onanere,” forklarer Laila Topholm.

Hun sælger derfor mange af de såkaldte ”legetøjsdildoer”, der ikke ligner rigtige dildoer, og derfor ikke føles så ”skræmmende” for den usikre pige at købe. Laila Topholm oplever også ofte kvinder, der efter et show, trækker hende til side og forklarer, at de aldrig har onaneret eller fået orgasme, og nu er i tvivl om, hvad de skal gøre.

”Kvinder er skabt forskelligt, og jeg presser ikke nogen til noget, men det er mit udgangspunkt, at alle kvinder kan få orgasme, og derfor anbefaler jeg godt med glidecreme, og så den såkaldte ægge-vibrator, der er god til at starte med,” forklarer hun.

Laila Topholm fortæller dog også, at der er sket meget med hensyn til blufærdigheden i de fire år, hun har arbejdet med sexlegetøj, og at mange flere i dag har en nysgerrighed og et ønske om at få gode orgasmer.

Men netop i det ønske ligger det næste mysterium angående kvinders onani og orgasme, for skal alle normale kvinder føle lyst? Også til onani? Og hvad, hvis orgasmen trods talrige forsøg alligevel ikke vil lykkes?

Siden medicinalvirksomheden Pfizer i 1998 lancerede det første egentlige seksuelle designerdrug til mænd, nemlig Viagra, er jagten på lystfremmende medikamenter for alvor sat ind.
Kort efter Viagras lancering fulgte sexdrikken "Niagara", der fik snesevis af amerikanske kvinder til at stå frem i TV-shows og fortælle om forrygende orgasmer. Så kom orgasmecremen Viacreme og den såkaldte "orgasme-knap", der kunne opereres ind i benet og via en fjernkontrol tilsyneladende give kvinder orgasme på stribe. Budene har hidtil været mere eller mindre seriøse, men målet er klart: Et stof, der kan give mennesket lyst, når lysten ikke er til stede.

Mindst 20 lystfremmende midler testes således i øjeblikket i laboratorier rundt om i verden, men indtil nu, er de mange forsøg blevet beskyldt for at sygeliggøre - især kvinderne - der måske simpelthen bare ikke har lyst til så meget sex, som mændene og medicinalgiganterne gerne vil have.

Det er blandt andet diagnosen "Female Sexual Dysfunction" - eller FSD - der har provokeret mange, fordi den sætter et sygdomsprædikant på en manglende lyst, der måske i virkeligheden er helt naturlig. I en ledende artikel i det lægevidenskabelige tidsskrift "British Medical Journal" er syndromet blevet kaldt en "opfindelse" udviklet i samarbejde mellem en pengeliderlig medicinalindustri og en flok forskere, der er blevet betalt for at mene noget bestemt.

En del af medicinalbranchens dokumentation for sygdommen har hidtil været en undersøgelse, der angiveligt påviste, at hele 43 procent af kvinder over 18 år lider af den seksuelle fejlfunktion. Men ifølge den britiske avis The Times er den dokumentation ikke holdbar. Resultatet er ofte citeret, men stammer fra en spørgeskemaundersøgelse, hvor 1500 kvinder blandt andet blev spurgt, om de inden for det seneste år havde lidt af mangel på begær. De, der sagde ja til det spørgsmål eller til et af de seks andre i undersøgelsen, blev karakteriseret som lidende af FSD. Og det er en konklusion, der siden afdækningen i The Times, er blevet kritiseret voldsomt.

Ikke desto mindre kan mange kvinders lyst sandsynligvis stadig først findes bag et tykt lag af tabu og uvidenhed om egen krop og egne behov samt bag seksualangst og pænhedssyndrom. Måske ikke mindst båret frem af andre andre kvinders fordømmelse. Den sidste type fordømmelse har den amerikanske forfatter og debattør Nancy Friday ligefrem et særdeles aggressivt udfald imod i sin bog ”Skønhedens magt” fra 1996, fordi hun mener, at de standser andre kvinder i at udforske deres lyst:

”Kvinder som rakker andre kvinder ned, fordi de vælger at tage tøjet af foran et kamera, skrive porno eller købe erotiske videoer til onanibrug, disse jamrende seksuelle forbudsfolk, er direkte efterkommere af borgerskabets fruer fra århundredeskiftet. De hader at se den skønhed og magt der ligger i den kvindelige seksualitet, for det er ikke en frihed de tillader sig selv. Engang for meget længe siden må disse antisexkvinder have følt erotisk ophidselse. Det er umuligt at gå gennem livet uden at røre ved sig selv. Før var det kun de lede mænd, der mindede disse hekse om deres undertrykte seksualitet. Men nu hader de andre kvinder, der udfolder sig seksuelt, fordi de derved roder op i sårene, der dækker deres eget afdøde sexliv!”

Således Nancy Friday! At kvinders naturlige lyst – i hvert fald i vores kultur – ikke adskiller sig markant fra mændenes er da heller ikke til at lægge skjul på, hvis man et øjeblik narrer normerne, moralen og de ifølge Nancy Friday ”seksualforskrækkede hekse”, og i stedet forsøger at måle kvinders fysiske følelse af lyst. For eksempel i forhold til pornofilm.

Det var netop, hvad en gruppe forskere for nyligt gjorde på Stanford University, hvor de lod 20 kvinder tilkoble en monitor, der kunne måle åndedræt, hjerteslag, hudforandringer og ikke mindst blodets gennemstrømning i kønsdelene. Allerede efter to minutters filmsex viste samtlige forsøgskvinder tydelig reaktion. Men om kvinderne også brølede højt som vinderen i Scor.dk’s orgasmekonkurrence, ja, det melder det videnskabelige forsøg dog ikke noget om.